Et Par Tips Til Hvis Du Gerne Vil Back On Track

Sådan Undgår Du At Angsten Overtager Dit Liv

Hey amazing you

Angst er en reel ting, som man skal tage seriøs og man forstår ikke 100%, hvad det går ud på, før man har prøvet det på egen krop. Jeg selv fik social angst i en alder af 16 år og typisk stammer angst fra én eller flere traumatiske oplevelser, der er sket i ens liv. Jeg har stadig social angst, som lidt forfølger mig i situationer, hvor jeg skal lære nye ting eller møde nye mennesker og der er mange mennesker, som “overvåger”mig. Det er f.eks. det, min angst reagerer på. Jeg har selv bekæmpet min angst på flere måder, hvor den i nogle situationer før bare kunne tage alt kontrollen til nu, hvor den slet ikke er der. Det er amazing og jeg vil derfor gerne dele ud af, hvad jeg har gjort for at komme min angst til livs i de situationer.

Min angst kan stadig godt lide at komme i udbrud, når jeg arbejder i New Yorker, men jeg ved, at den forsvinder på et tidspunkt, fordi den er forsvundet i rigtig mange af situationerne. F.eks. har jeg også haft angst for at handle eller tage telefonen og ringe til en fremmed. Måden jeg begyndte at arbejde med min angst på, var, at når jeg kunne mærke, at min angst var der, så lod jeg mig selv oppe i tankerne blive opmærksom på, at den var der. Når jeg så var blevet opmærksom på, at den var der, så accepterede jeg, at den var der og lod bare min krop reagere, som den gerne ville, fordi det er nemlig det vigtigste, du kan gøre med din angst. Du skal prøve ikke at modarbejde den eller tvinge dig selv til at få den væk, når den melder sin ankomst, fordi det kan være med til at panikke dig selv og gøre angsten værre i situationen. Det handler altså basic om, at du accepterer, at den er der, fordi du skal lære at acceptere dig selv.

Det vigtige med en angst er også, at det er dig, som styrer den og ikke den som styrer dig. Det gør du netop ved, at hvis du kan mærke, den er på vej eller allerede sidder der, at du accepterer, den er der og ikke prøver at flygte fra den. F.eks. hvis du er i en sammenhæng, der tricker din angst helt vildt og du får lyst til bare at komme væk ved f.eks. at tage hjem, så er det det sidste, du må gøre. For tager du hjem, så fortæller du angsten, at denne her situation er farlig og på den måde fodrer du angsten til næste gang, du står i en lignende situation.

Dog alt efter hvilken angst man har, så er det en god idé at konfrontere angsten et lille skridt ad gangen. Når det kommer til angst, som er skabt af et traume, så kan du ikke gå fra 0 – 100. Det er dit sind og krop simpelthen ikke klar til, men du skal nok komme til de 100 ved at tage de små skridt og både lytte og mærke efter i dig selv, hvordan din krop reagerer, når angsten er i spil eller du udfordrer den.

Måden jeg kom min angst ved at handle ind til livs på, var, at jeg boede for mig selv og derfor skulle jeg jo selv kunne handle ind, men det handlede også rigtig meget om, at jeg altså VILLE kunne gøre det. Din viljestyrke kan få dig igennem rigtig meget og den er vigtig at minde sig selv om. Jeg har aldrig kunne lide, hvis noget styrede mig, så derfor er det også mig, som styrer min angst.
Jeg har været der, hvor angsten styrede mig. I starten var det, fordi jeg ikke vidste, jeg havde social angst, før en psykolog påpegede det. Efterfølgende skulle jeg lige lære hvordan og hvorledes med angsten, fordi det er en ekstrem følelse for kroppen og når man første gang oplever det, så kan man gå helt i panik og man forstår ikke, hvad der sker med en og man får simpelthen så mange forvirrende spørgsmål oppe i ens hoved.

Da jeg skulle lære at stå ved kassen i New Yorker (jeg har aldrig prøvet at stå ved kassen før), der var det MEGA angst provokerende. Jeg rystede, fik røde plamager på kroppen og blev rød i hovedet som en brandbil foran tusindvis af kunder plus mine kollegaer. Det var MØG ubehageligt, skal jeg sige dig! Jeg husker, hvordan jeg ringede til min far og var så ked af det over at skulle stå i kassen, fordi det er det, som angsten gør. Den skaber noget farligt oppe i ens hoved og lader alle faresignalerne gå i gang. Lidt ligesom hvis du var i en rigtig farlig situation, der gjaldt liv eller død. Der er bare det, at tankerne er bare tanker. De er ikke virkelighed. Du kan ikke vide på forhånd, hvordan ting kommer til at gå. Du kan have en formodning, men du ved ikke 100 %, hvad der kommer til at ske.

Nu har jeg stået ved kassen mange gange og angsten kommer stadig engang i mellem, men jeg lader den bare være der og komme hvis den gør, for det er det eneste, jeg kan gøre. At gå i panik over det, gør ikke situationen bedre og jeg får heller ikke noget ud af det udover at fodre angsten med panik.

Jeg håber virkelig meget, at der var en, som kunne bruge det her indlæg til noget. Jeg ønsker, at man skal have det så godt som muligt med sin angst, indtil man får den bekæmpet. Det er du nemlig NØDT til at vide. Den kan godt bekæmpes og du er ikke fanget af den resten af dit liv. Det vigtige med en angst er også, at man ikke stresser den. Giv den god tid. I forhold til hvad traumet handler om, så er det okay, at det tager længere eller kortere tid for angsten at blive bekæmpet. Husk det!

Jeg har ikke en fancy uddannelse i forhold til angst, men jeg kender selv til angst og har oplevet/oplever det på egen krop og derfor har jeg personlig erfaring, som jeg kan dele ud af.

Knus Chanette

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et Par Tips Til Hvis Du Gerne Vil Back On Track