Min mening om Gay Pride

Når man som 24 årig lærer hvad rigtigt venskab er

Hey amaazing people

Engang troede jeg, at jeg behøvede mere end 2-3 venner. Det er jeg nået frem til, at det gør jeg ikke. Jeg har lært, hvad et rigtigt venskab ikke er og hvad det i den grad er! For mig er et rigtigt venskab et, hvor jeg føler, jeg ved, hvor jeg har personen. En som altid holder aftaler og kommer til tiden, fordi sådan er jeg selv. Jeg tror, jeg kan tælle på 2 hænder, hvor meget jeg har aflyst en aftale i mit liv og så har det virkelig også været, hvor jeg ikke har kunne slippe ud af noget og jeg sidder med den dårligste samvittighed, fordi jeg går så meget op i det. Et rigtigt venskab er et, hvor jeg føler, jeg altid kan komme til personen og ikke skal være bange for, at vedkommende siger ting videre eller lignende.En som jeg kan fortælle alt til. En som er der for mig dag og nat fordi jeg selv er sådan overfor mine venner. En som jeg kan sige fra overfor og hvor de kan sige undskyld og stå ved deres fejl. Det skal selvfølgelig også gælde den anden vej. En som vælger mig til og gerne vil bruge tiden på mig. Jeg værdsætter også venner, som er positive og ser livet ligesom jeg. Venskab er også for mig, hvor man kan lave alt muligt sammen uanset, hvad det så end må være.

Jeg har virkelig fået mærket efter i 2019, hvor jeg kan se mig selv i et venskab og hvad der føles sundt for mig. For mig føles det bl.a. ikke sundt, hvis jeg har kammerater, som kan lide mig. Jeg ved at nogle mennesker godt kan med det, men det har jeg fundet ud af, at det har jeg det faktisk ikke særlig godt med. Jeg har derfor taget afstand, fordi jeg ikke har lyst til længere at skulle bekymre mig på det punkt og det føles faktisk også direkte ubehageligt for mig at være i nærheden af. Da jeg som sagt går meget op i tid og faktisk direkte hader, når folk aflyser og brænder mig af, så får de det at vide nu og det er på den hårde måde. Et rigtigt venskab for mig er ikke, hvor man laver en aftale og aflyser den, som det passer en, for så skal man ikke lave en aftale med mig. Jeg skal heller ikke kunne vælges til og fra, fordi der kom et bedre tilbud/aftale, for hvis der er noget, jeg ikke er, så er det second choice.

Jeg sidder derfor tilbage og har nu 2 venner. 2 dejlige personer som jeg skriver til flere gange ugentligt og virkelig dyrker, fordi de gavner mit indre. Vi er så ens på mange punkter, respekterer hinanden og vil virkelig kun det bedste for hinanden,

Jeg voksede op og var en populær pige og på grund af en meget traumatisk fortid, så ændrede det sig. Jeg har mistet mange venner i løbet af mit liv på både den ene og den anden måde and yeah I know that’s a part of life. Engang følte jeg mig bare seriøst som intet værd, fordi jeg ikke havde ret mange venner, jeg kunne komme til og den dag i dag der er jeg taknemmelig for, hvad jeg har og som er ægte. Jeg har virkelig mærket, set og tænkt meget over, hvem der har de samme værdier og hvor jeg føler, at respekten er gensidig. Jeg er ikke perfekt og det er mine venner heller ikke, men forskellen på dem som er mine venner nu og dem som var før, er, at vi tænker os om. Jo, vi kan godt lave fejl, men vi kan komme til hinanden alle tidspunkter på døgnet. Vi respekterer, prioriterer og holder aftaler og ikke mindst den vigtigste af alle, er, at vi faktisk tænker virkelig meget over at behandle hinanden, som vi selv vil behandles.

And you know what? Det er ægte venskab for mig! <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min mening om Gay Pride