Når man som 24 årig lærer hvad rigtigt venskab er

Den bedste måde at løse en konflikt på

Hey amazing people

Jeg tænkte, jeg ville dele lidt livserfaring omkring, hvordan man man håndtere konflikter, hvis man føler sig mødt med modstand fra en person. Det kan gælde i mange situationer, men jeg kan give lige præcis et eksempel, som også kan spejle sig i andre situationer.

Tilbage for halvanden til to måneder siden der havde jeg noget med en fyr i godt og vel 3 uger. Det føltes dejligt og jeg havde ikke mærket følelsen at blive glad for en fyr i over et år. Vi ses et par gange og har det rigtig godt sammen og jeg fornemmer, at vi har det ens. Jeg får erkendt overfor mig selv, at jeg er røget i forelskelse-fasen virkelig hurtigt også selvom, at jeg ikke ville, men følelser kan man ikke altid styre. Jeg ved også med mig selv, at jeg ikke bliver forelsket særlig nemt, men når jeg så bliver, så går det også stærkt og jeg føler det helt dybt indeni. Jeg får fortalt ham, at jeg er forelsket i ham, fordi jeg føler, jeg kan sige det, men selvfølgelig er jeg også bange for modsvaret. Jeg havde bare følelsen af, at han havde det på samme måde, fordi han havde fortalt mig, hvor fantastisk og en masse søde ting jeg var. Jeg kunne mærke og se på ham, at når han gav mig komplimenter, at så kom de helt inde fra hjertet af. Det viser sig så, at han ikke har det på samme måde og det ender også ud i, at han vil stoppe det i mellem os helt. Der vil nogle nok tænke, at det er fucking mærkeligt, fordi han har sagt en masse søde ting, vist mig en masse omsorg og at han gerne vil mig.

Sådan havde jeg det også først. Jeg fattede intet af det, men det sidste jeg faktisk havde lyst til i sådan en situation, det var, at være sur på ham. Her kommer forklaringen: jeg havde lært ham at kende. Jeg havde fået hans fortid at vide, jeg havde været sammen med ham og jeg havde fået forståelsen af, hvordan han er som menneske. Da han sagde, at det ikke skulle være os, der gjorde det selvfølgelig ondt, fordi det gør sådan noget, når man ikke bliver mødt med de samme følelser og det er helt okay, at det gør ondt. Det må det gerne. Det viser bare, at det er noget, som betyder noget for en og det i sig selv er jo egentlig smukt. Dog valgte jeg også at se indad og acceptere, at det ikke er, fordi der er noget i vejen med mig. Det er heller ikke, fordi der er noget i vejen med ham. Det er ikke nogen skyld og det er okay at lytte til sig selv. Det er okay at mærke efter, om noget føles rigtigt for en og om man har sig selv med. Det betyder ikke, at den anden part ikke har gjort nok eller at der er nogen sure miner, men bare at det er okay, at man ikke passer sammen. Det var så befriende at kunne tale om det på den måde, fordi for mig så er det så sundt, hvis man kan håndtere konflikter på denne her måde.

Det gælder i alle situationer. Hvis man har en konflikt med et familiemedlem, en ven/veninde, en kæreste eller hvad det nu kan være. At man forholder sig til, hvem er det, jeg har den her konflikt med? At hvis personen siger fra overfor noget, som jeg har gjort forkert, betyder det så, at jeg er et forfærdeligt menneske? Nej, det betyder det netop ikke. At kunne se indad og se på tingene på så fredelig en måde, det er SÅ rart.
Det er okay, hvis man føler sit liv bedre uden en person. Det lyder måske ondt, men det er okay, at ikke alle man møder bliver en del af det eller skal være det fremadrettet. Man skal samle på mennesker, som man føler kan rykke en som menneske og som har samme værdier som en selv.

Jeg oplever mange, som tyer til at kalde den ene for det ene og det andet eller fortælle en masse negativt omkring, hvordan man nu ser personen. Det løser bare ikke noget og det har ikke noget med det at gøre. Fordi jeg selv er nået dertil, hvor jeg gerne bare vil forholde mig til tingene, ligesom jeg gjorde med ham, jeg havde noget med. Det har gjort, at hvis jeg oplever en konflikt, hvor der ikke bliver vist forståelse eller jeg skal høre for, at jeg er det ene eller det andet, at så går jeg 100% væk fra det. Jeg skal ikke være en del af det, fordi det er ikke sådan, jeg har lyst til at løse tingene. Det gør kun, at man skilles med frustrationer og en masse vrede og det ser jeg ikke nogen grund til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man som 24 årig lærer hvad rigtigt venskab er