Jeg er ikke frivillig længere, men.....

Jeg ved godt jeg kan være for meget

Hey amaaazing people

Jeg fik gået mig en tur her til aften, som fik mig til at tænke, tænke og endnu mere tænke. Jeg kom lidt til at tænke på noget, hvor jeg på en måde vil forklare, men også undskylde for, hvordan jeg kan agere i nogle situationer. Jeg vil dog ikke komme med undskyldninger eller lignende. Dog bare en forklaring for hvordan jeg er blevet, som jeg er blevet.

Jeg ved godt, jeg kan være direkte nogle gange, hvor folk tænker “okay, det var godt nok direkte spurgt”. Jeg ved godt, jeg kan være ret så ærlig engang i mellem, hvor folk tænker “av”. Jeg ved godt, jeg kan være lidt for følsom engang af og til. Jeg ved godt, at mit bitchy kold humør ikke er noget, der er særlig fedt. Jeg har ikke altid været sådan her, men er simpelthen blevet det og jeg vil faktisk sige, at det har gjort mig til en kvinde med en enorm stor personlighed, der spreder glæde, men som måske også kan få folk til at tænke “okay too much”.

Efter at være psykisk nedbrudt af min mor, seksuelt overgreb, mobning i både folkeskole og på efterskole, masser af svigt, depression, stress og hvad jeg ellers har mødt gennem mit snart 24 årig liv, så har jeg lært RIGTIG meget. Jeg ved godt, at vi ikke alle ser livet ens, men lad mig forklare, hvor jeg er nået til i livet efter alle disse år. Jeg er nået dertil, hvor jeg siger til mig selv, at det er okay, jeg er følsom. Jeg har mine grunde og andet ville fandme være underligt efter den omgang. Det er okay, at være mig. Jeg går ikke længere op i små bagateller såsom folk der kører for langsomt i trafikken, for hvis det er det, som tager min vredes opmærksomhed, så har jeg det da ret godt, ik? Eller flueknepperi i form af ord selvom man godt ved, hvad personen mener. Jeg går ikke op i sådan nogle ting, som er så fuldstændig ligegyldige. Det gavner mig ikke. Jeg er altså nået til der i livet, hvor mit fokus kun er positivt. Jo selvfølgelig kan jeg også blive påvirket, hvis jeg har haft en lang dag med dårlig energi fra andre mennesker eller have en dårlig dag, men det er ikke sådan, mit liv er hver dag. Jeg vil hellere se det positive og være optimistisk omkring ting og ikke bruge min energi på noget, jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. You know? SIKKE EN LETTELSE! For damn hvor er det udmattende at bekymre sig så meget hele tiden og jeg er glad for, jeg er sluppet af med det.

Jeg har lært at se livet som, at det er, hvad du gør det til. Du kan få i livet, hvad du gerne vil have. Hvis du kan forestille dig det i dit liv, så kan det også sagtens lade sig gøre. Hvis en lille stemme i dit hoved tænker lige nu “aaaargh, det passer vist ikke”. Nej, så er det fuldstændig korrekt, for det er den virkelighed og de tanker du opsætter i dit hoved. Hvis du tør tænke det, så kan det også sagtens lade sig gøre, for vi er vores egen begrænsning.

Jeg ved også godt, jeg kan være grov i munden engang i mellem, men så må man sige det til mig. Sig til mig hvis jeg gør noget, man ikke kan lide. Jeg er bare menneske (og nej det er ikke nogen undskyldning), men jeg kan ikke vide, hvis jeg gør noget forkert, hvis man ikke fortæller mig det. Gid jeg var tankelæser, men det er jeg ikke.

Jeg har lært at elske livet. Jeg plejede at hade mig selv og gå i min egen lille offerverden. Der er bare det, at det kommer der aldrig noget ud af og man får ikke sparket sig selv i røven og får gjort noget ved de ting i sit liv, som man er utilfreds med. Det er nemlig kun en selv, som kan ændre på ens tilværelse og ikke andres. Når man først begynder at lægge mærke til sig selv og hvem man egentlig er, så er det også der, man begynder at lægge mærke til sine grænser og siger fra overfor dem.

Jeg har på mange punkter bare fundet ro i mig selv, men det betyder bare stadig ikke, at jeg er perfekt. Jeg kan også komme til at vrisse af mine nærmeste og det undskylder jeg mange gang overfor jer. I betyder alverdens for mig, jer, som er i mit liv og jeg ville ikke være foruden. I ved også inderst inde, at der ikke er noget ondt i frøken Bing.

Jeg er seriøst der i livet, hvor jeg bare vil nyde det. Bare nyde at jeg er til og at jeg er mig. Det lyder så poetisk, men forstå mig ret. Jeg føler en fred indeni. Man er altid sin egen værste fjende og jeg er ikke længere min. Jeg har fundet fred i mig selv og jeg ser frem til at elske og påskønne mig selv endnu mere fremover. Tak til jer som læser med og følger med over alt! Det betyder alverdens, at I har været og er med på min lille personlige udviklings rejse.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er ikke frivillig længere, men.....