Jeg ved godt jeg kan være for meget

Boys? Det er ikke længere vigtigt

Hey amaaazing people

Jeg har igen igen tænkt og tænkt og endnu mere tænkt. Jeg har til september været single i 3 år. Efter Paw og jeg gik fra hinanden, gik det op for mig, hvad jeg egentlig føler, jeg fortjener og hvordan min kommende partner skal have indflydelse på mit liv. Jeg vil have en mand, som ved, hvad han vil med sit liv, fordi jeg godt kan lide en mand, som har styr på sig selv. Ikke ryger fordi jeg er total anti-ryger og ikke finder det charmerende på nogen måde. En som har nogle drømme, fordi det for mig betyder, at man er frisindet og tør leve livet og gå efter de ting, som man drømmer. Alt andet synes jeg er kedeligt. Hvis man ikke tør drømme og gå efter sine mål, så synes jeg hurtigt, man bare laver det samme med sit liv. Min kommende partner skal også have nogle interesser, fordi jeg har mange interesser, som jeg går op i og derfor finder jeg det vigtigt med en partner, som også dyrker nogle ting. En som kan lide kvalitet og nyder lækre ferier og som ligesom jeg drømmer om at bo i en villa en dag. En der har selvindsigt og kan se sine fejl. En som går op i at holde sig selv i form og sund og som jeg kan dyrke noget motion med. Sidst, men ikke mindst en som er nærværende og ikke er bange for følelser, men gerne vil lytte på mig og kan håndtere mit stædige væsen.

Lige nu og i går aftes har jeg så derefter tænkt og tænkt. Jeg synes ikke, at mine krav til en mand er for snobbede eller umulige. Jeg begyndte dog at stille mig selv spørgsmålet “hvorfor er det så vigtigt for mig at finde en kæreste?”. Jeg lægger meget af min opmærksomhed i en fyr, hvis jeg virkelig kan lide ham og sådan noget tænker jeg er naturligt. Gang på gang har jeg dog oplevet, at jeg får brændt nallerne noget så grundigt og står tilbage ved startlinjen, fordi jeg ikke får det samme igen fra fyren. Eller også møder jeg fyre, som behandler mig respektløst og ikke respekterer mine grænser. Jeg har også mødt søde fyre, som behandler mig som en prinsesse, men hvor jeg bare ikke kan få gnisten. Det skal bare ikke være nemt. Derfor kom jeg frem til i mine tanker og det er også det, jeg skal prøve at lære mig selv i dag. Jeg skal leve med bare at være mig. Jeg er nok. Jeg behøver ikke en mand i mit liv. Jeg er ret awesome, synes jeg selv. Jo, jeg vil gerne have en, jeg kan leve og dele mit liv med, men jeg vil ikke gå på kompromis med, hvordan en fyr skal behandle mig og egentlig så er jeg træt af “jagten”, som man kalde det. Man skal jo netop ikke jagte, for så kommer han slet ikke.

Jeg ved, at folk vil spørge af og til “hvordan går kærlighedslivet?” eller “nååh, er du begyndt at se en sød fyr?”. Fordi det har folk gjort de sidste snart 3 år. Det bliver der bare ikke noget fokus omkring fra min side af, så folk kan lige så godt stoppe med at spørge. Jeg er bare mig fra nu af og jeg har det egentlig godt sådan. Jeg har ikke brug for en mand for at være lykkelig. Jeg har mig selv og min kærlighed til mig selv.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg ved godt jeg kan være for meget