6 Underlige Ting Ikke Særlig Mange Ved Om Mig

Jeg er ikke genert – Jeg er introvert | Chanette Bing


Hey amazaaazing people

Jeg tænkte, jeg lige ville fortælle ud af min egen viden og snakke lidt om noget, som jeg har mødt igennem mine 23 år. Noget som ikke ret mange kender forskellen på. Jeg er altid blevet mødt med, at jeg er genert, men jeg har aldrig selv følt, at genert var det rigtige ord at bruge om mig. Hvorfor det har jeg først fundet ud af, da jeg blev ældre. Jeg er nemlig ikke genert, som mange tror. Jeg er i stedet introvert. Du spørger sikkert: “jamen hvad er forskellen? Er det ikke det samme?”. Til det kan jeg svare.. nej, det er det ikke. Hvis du er genert, så føler du ubehag ved at være sammen med andre og du tænker meget over, hvad andre synes om dig. Der kan jeg fortælle, at hele mit liv har det raget mig, hvad andre synes om mig. Altså det kommer ikke ind og har aldrig gjort. Jeg føler heller ikke ubehag over at være sammen med andre mennesker.

I stedet er jeg introvert – Indadvendt, som betyder, at jeg mærker efter i sociale sammenhænge, hvordan jeg kan begå mig. Det betyder også, at jeg lader op hjemme og har brug for meget alenetid. Jeg bliver altså hurtigt stresset og bliver psykisk ustabil, hvis jeg er for meget sammen med folk. Jeg er altså nødt til at kende mig selv på det punkt og acceptere, at jeg har brug for de her pauser, for ellers har jeg det ikke godt. Jeg har brug for ro og refleksion og det er helt okay. Nogle vil dog faktisk kalde mig ekstrovert – udadvendt, fordi jeg snakker rigtig meget generelt, hvis jeg føler mig tryg og jeg er rigtig god til at stille en masse spørgsmål. Som du nok også kan fornemme på min blog, så er jeg en kvinde med meget på hjertet og det får frit løb, hvis jeg føler mig tilpas. Ekstroverte får energi ved at komme ud og være i blandt mennesker. Det gør jeg i den grad ikke. Du kan sagtens være ekstrovert og genert. You didn’t know that, huh? Det er bare ikke så lækker en blanding, fordi man lader op ved at være ude blandt andre mennesker, men føler ubehag ved at være sammen med dem.
Jeg som introvert reagerer, når jeg er ude blandt andre mennesker. Jeg er stille og kan godt virke reserveret. Jeg bliver påvirket af alle de indtryk, jeg får. Fra mennesker, til lyde, lugte, you name it. Det tager rigtig meget på min energi. Bare det at komme ind i et rum med nye mennesker, kræver rigtig meget energi, når man er introvert. Derfor bliver mine batterier også hurtigere flade. F.eks. til fødselsdage eller lignende kan mit indre “være taget hjem” efter bare en time eller 2, fordi jeg er drænet for energi. Det har ikke noget at gøre med de mennesker, som er der, men simpelthen al den energi som jeg er blevet mødt med. Når jeg begynder at miste min energi, så begynder jeg at beskytte mig selv og det sker helt ubevidst. Jeg begynder at trække mig. Jeg begynder at have svære ved, at være der fuldt ud i en samtale og jeg får svære ved, at få ordene frem. Jeg husker bl.a. til en fødselsdag, hvor der var mange mennesker Jeg tog mig selv i at sidde omkring dem, men sagde ingenting i en halv time, for jeg ikke følte for det. Jeg sad bare og kiggede rundt. Jeg hørte ikke rigtigt efter, hvad folk snakkede om eller  lagde mærke til, hvad der foregik omkring mig. Hvis man ikke ved dette om mig, så kan jeg godt virke mega ubehøvlet og uden manere, men der er altså en grund og jeg gør det ikke med vilje. Derfor sker det også typisk for mig, at jeg i en større samling af unge på min alder ikke rigtigt siger noget, men lader andre snakke. På den måde kan man godt som introvert virke fjern og distanceret. Jeg er altså ikke bange for at snakke med folk. Jeg siger meget gerne min mening 100%, hvis du spørger om den og jeg stiller også en helveds masse spørgsmål, men jeg er ikke typen, der føler for at snakke hele tiden. Jeg sidder derfor altid og siger nærmest ingenting, hvis jeg er i en stor gruppe eller mere end 3, fordi jeg ikke føler for det. Jeg har ikke behovet for det og derfor er det også helt fint for mig, at dem som gerne vil snakke gør det. Jeg er blevet mødt med det mange gange, hvor jeg er blevet spurgt “hvorfor siger du ikke så meget?”, hvor jeg tit bare har siddet og ikke har haft noget svar til det, fordi jeg ikke har behovet for at forklare mig selv. F.eks. er jeg heller ikke særlig stor fan af smalltalk. Det siger mig ingenting og jeg ser ingen grund til at have de samtaler, selvom de selvfølgelig er der, når man skal lære et nyt menneske at kende. Jeg er mere til dybe og meningsfulde samtaler hvor man taler om alt mellem himmel og jord. Jeg foretrækker også, at snakke med én person af gangen end til flere på en gang.

Blev du klogere i dag eller vidste du allerede noget om det her? Lad mig vide det i en kommentar 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 Underlige Ting Ikke Særlig Mange Ved Om Mig