Hvorfor er DU så bange for at begå fejl?!

Sådan går det for tiden | Kærlighedslivet | Hvorfor er det så vigtigt?

Hey amaaazing people

Jeg tænkte, jeg ville give en lille update omkring, hvad der sker og hvordan jeg har det i forhold til mit kærlighedsliv. Sådan overall så har jeg det rigtig godt, jeg jagter min drøm, er glad for livet og smiler og er optimistisk hver dag. Så er der en dag som i dag, hvor tingene er lidt svære, fordi jeg har ladet mine frustrerende tanker nå helt ind til mig og normalt så skubber jeg dem væk, fordi jeg ikke kan bruge dem til noget. De er også bare en del af hvor lidt perfekt mit liv faktisk er. Oftest så er tanker bare tanker og ikke virkelighed, men nogle gange kan jeg virkelig godt sætte spørgsmål ved ting, som jeg bare gerne vil have løser sig.

I går var jeg sammen med en veninde, hvor jeg kom til at sige højt, at til september, der har jeg været single i 3 år. I fucking 3 år! Nogle tror ikke på mig, når jeg siger det og det slog mig faktisk også lidt. Jeg kan godt lide at være mig, bo for mig selv og ikke skulle tænke på en anden. Jeg vil også bare gerne finde en, som jeg kan dele mit liv med og en som kan se det fantastiske i mig og omvendt. Jeg har lyst til at give min kærlighed til nogen og ikke blive en eller anden kvinde med 27 katte. Jeg har så mange spørgsmål til det. Jeg kan tænke “er jeg så svær at holde ud?”, fordi det var noget, min eks kæreste fortalte mig eller “er jeg for følsom og bliver en belastning for en fyr?”. Mit svar til begge spørgsmål er altid nej, fordi jeg synes, jeg er en fantastisk kvinde. Jeg hviler i mig selv, jeg er virkelig selvstændig og en stærk kvinde. Jeg har været forelsket 2 gange i den tid, hvor jeg har været single og begge fyre var nogle douchebags, for at sige det pænt. Både de to og min eks som behandlede mig forfærdeligt har fundet sig en kæreste. Jeg ser også piger, der er i forhold med fyre, som er dem utro og behandler dem af forfærdeligt (pigerne ved det godt), men finder sig i det. Jeg er bare selv der i livet, hvor jeg ikke vil finde mig i sådan noget og det er så prisen for at være single. Jeg har virkelig mødt de forkerte fyre, som enten er ligeglad med mine følelser eller bare kun tænker på sig selv. Jeg er virkelig sårbar, når jeg skriver det her og det er også svært for mig, men singlelivet er bare noget, som man tit snakker om. Det der med at gå på dates, snakke med sine veninder om det og så går månederne og man er stadig single. Jeg tror egentlig bare, jeg vil dele de frustrerende tanker omkring det, som andre sikkert også har. Om man er kvinde eller mand. Nogle gange har jeg tænkt over “hvorfor er det så vigtigt for mig?” eller “hvorfor kan jeg ikke bare leve uden?”, men sagen er den, at jeg ikke vil. Jeg oplever folk, som spørger mig “nååh, har du så fået fundet dig en sød fyr?” eller “hvordan står kærlighedslivet til?” og nogle gange bliver jeg faktisk irriteret over spørgsmålet, selvom jeg selv kan finde på at spørge folk om det. Mega dobbeltmoralsk I know. Det er bare et tale emne, når man omgås folk. Måske det også er, fordi at mennesket decideret er et pattedyr og vi trives bedst i en flok ligesom alle andre dyr. Jep, jeg sammenlignede lige mennesket med dyr, men det er jo det vi i bund og grund er. Det hele bygger vel i, at man gerne vil være tryg.

Til hverdag tænker jeg normalt ikke så meget over det med at bo alene og det at jeg vender hjem til en tom lejlighed, fordi det ikke gør mig noget. Jeg har lært endnu mere af den grund, at hvile i mig selv og elske mig selv og min tid. Jeg indrømmer også gerne, at når jeg ser mine brødre, som har et dejligt liv og begge har en partner, at jeg tænker “det vil jeg også have”, men det er bare ikke min virkelighed lige nu. Jeg er virkelig også blevet kræsen, fordi hvis jeg kan mærke de mindste psykopatiske/narcissistiske træk hos en fyr, så går jeg meget hurtigt 10 lange skridt bag ud. Der er desværre alt for mange af dem og jeg vil ikke have en fyr, der er giftig for mig. Jeg jagter ikke en fyr og jeg er ikke desperart, fordi ellers ville jeg ikke have været single i 2 år og ca. 6 måneder og jeg vil i den grad ikke lade min psyke stå for skud bare for at finde en kæreste. Jeg vil nemlig finde det helt rigtige, selvom det aldrig kan blive helt perfekt. Dog kan jeg nogle gange skamme mig over, at jeg tænker så meget på det nogle gange, fordi jeg er en selvstændig kvinde, som kan klare sig selv. Jeg tror lidt i ens singleliv, at man skal se det som om, at det bare ikke er ens tid endnu og at når man så finder ham/hende, at så var det “ventetiden” værd.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor er DU så bange for at begå fejl?!