Endelig job til frøken Bing!

Jeg er ulykkelig

Hey aaamazing people

Jeg tænkte, jeg ville dele lidt tanker og frustrationer jeg har. Det er nogle tanker, som jeg ikke gider tænke for meget på, fordi ellers påvirker de mig rigtig meget. Jeg er lykkelig på mange punkter. Jeg har nogle interesser, som jeg i den grad dyrker og jeg har også fået nogle bekendtskaber, som seriøst vil mig det bedste og som bare gør alting endnu mere skønt.

Jeg er dog ulykkelig, fordi jeg kan mærke, jeg er ved at gå til i Svendborg. Jeg føler mig fanget her. Jeg har ville væk herfra, siden jeg kom her til som 15 årig og jeg kom ikke her til af egen vilje. I tænker nok: “hvorfor er du så ikke flyttet?”. Tro mig, jeg har også prøvet, men det er dyrt at flytte og der skal penge til. Hele min periode hvor jeg gik på HF, har jeg skrabet sammen og prøvet at bygge en opsparing op og jeg har formået at få sparret rigtig meget op i forhold til, hvad man overhovedet kan på en SU. Jeg kan mærke på mig selv, at jeg er rigtig ked af at bo her. Jeg er virkelig ulykkelig og jeg kan snart ikke mere. Jeg har kæmpet for at spare sammen til at kunne flytte og jeg ser mig selv bo i Odense, inden 2019 er omme. Desværre går min drøm bare i vasken, fordi at selvom jeg har fundet et arbejde, så har jeg ingen indkomst fra maj af. Det betyder, at jeg er nødt til at tage fra den opsparing, hvor der er nok til indskud. Jeg er også nødt til at tage fra opsparingen til pendlerkort (som er virkelig dyrt), fordi jeg har fået job i Odense og den bliver derfor meget mindre og der går endnu længere tid, før jeg kan flytte.

Nogle vil måske beskrive det som et luksusproblem, men sådan er det ikke for mig. Jeg har aldrig følt mig hjemme her og jeg synes, det er en forfærdelig følelse. Jeg føler lidt, jeg bare er her. Jeg er her ikke med min sjæl eller mit hjerte og jeg savner følelsen af at føle sig hjemme. Jeg føler mig altid hjemme, når jeg er i Odense. Jeg slapper af, føler jeg kan ånde og jeg har hele tiden bare lyst til at blive. Der er ikke noget mere end det, jeg ønsker lige nu. Som sagt gider jeg ikke tænke for meget på det, fordi ellers så påvirker det mig rigtig meget, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg havde det godt i Svendborg. Det har jeg ikke og jeg håber og tror på, at der snart kommer en løsning.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Endelig job til frøken Bing!