Karl Lagerfeld Collection 2019

JEG HAR DET GODT MEN JEG HAR BRUG FOR AT KOMME UD MED DET HER

Hey amaaazing people

Yeah, jeg har det blandet for tiden og jeg viser ikke rigtigt på mine sociale medier, hvor meget det her påvirker mig. Jeg viser det ikke, fordi jeg generelt har det godt og jeg ønsker også at have det godt. Jeg er smilende, fuld af gode råd og omsorg og jeg er altid klar til at hjælpe andre. Jeg står lige nu i den situation, at jeg er i gang med spansk, som jeg er rigtig glad for, men jeg begynder ligesom sidste sommer, ikke at have overskud. Selvom min undervisning ligger fra 12:30-17:45 og jeg egentlig har mulighed for at sove længe, så orker jeg ikke at komme ud af døren og tage toget derhen.

Jeg ved godt, hvad det skyldes og det skyldes, at jeg står og skal finde arbejde inden maj og jeg synes, det er hårdt. Ikke hårdt at jeg skal søge arbejde, men mere hårdt at jeg enten får afslag på de ansøgninger, jeg sender afsted eller at jeg slet ikke hører noget. Det er hårdt, fordi at penge sørger for, at jeg kan leve. Det gør sådan, at jeg kan betale mine regninger (jeg bor nemlig for mig selv), give mig selv mad og hvad der ellers skal være penge til. Så det er lidt af en stressfaktor. Jeg elsker, at en barnedrøm som jeg har haft, siden jeg var 9 år, er gået i opfyldelse, men jeg nyder det ikke lige nu, selvom jeg virkelig prøver. Jeg er viljestærk og jeg giver ikke op med noget, når jeg først har sat mig for det, men jeg kan godt mærke, at det her påvirker mig. Jeg vælger ikke at lytte til bekymringerne, fordi så ville jeg være ked af det og frustreret og ved at eksplodere hver dag, men jo det er sådan, jeg har det lige nu.

Jeg står nemlig lige nu og ikke har nogen indkomst i maj og juni måned og det er lidt en hård tanke, fordi det føles som om, at det er lige om lidt. Jeg tror på, at tingene nok skal gå og at der da må være nogen, som kan bruge en passioneret pige som mig. Der er så også bare lige de øjeblikke som lige nu, hvor jeg f.eks. ikke kan overskue, at jeg skal afsted og have spansk i morgen, fordi det gør mig ked af det, at jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op til maj. Det skal nok gå det hele og jeg kan godt finde et job og kæmpe mig videre, men lige nu er et af de lidt hårde øjeblikke.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Karl Lagerfeld Collection 2019