Hvad har jeg dog gjort!?

Sikke en rutsjebanetur og den fortsætter… AV!

Hey amaaazing people

Jeg starter altid mine indlæg sådan, fordi jeg ønsker at give et positivt indtryk lige fra starten af, men lige nu.. der passer den ikke helt ind. Jo, jeg er en glad pige, men lige i aften blev det ødelagt noget så grundigt af en, som jeg lod mig få mig ned med nakken. Hvilket fik mit til at tænke over nogle ting.

Jeg har været single længe og jeg besluttede for nogle dage siden, at nu skulle jeg bare aldrig have en kæreste igen eller på dates nogensinde igen, men vi ved jo godt alle, at den ikke holder på nogen måde. Jeg kom ud af mit forhold til en fyr for 2 og et halvt år siden og det er så længe, jeg har været single nu. Det var nogle meget kaotiske 6 måneder, indtil vores forhold sluttede, men vi sluttede heldigvis som venner. Vi var alligevel sammen i 3 og et halvt år ca. og når man har været sammen så længe, så lærer man virkelig, hvad et forhold vil sige. Jeg lærte også efter forholdet, hvad jeg kan leve med og hvad jeg ikke kan leve med. You know, hvad jeg vil have i en partner og hvad jeg ikke vil have.
Jeg elskede at være i et forhold og jeg savner stadig følelsen af at være det.

Jeg har siden da haft lidt flirts og været på nogle dates, men i al den tid jeg har været single, der har jeg faktisk kun været sådan virkelig forelsket 2 gange. Sidste gang var i marts sidste år og den anden gang er endnu længere siden. Da mit sidste forhold gik i vasken, begyndte jeg at tvivle, om jeg nogensinde ville finde kærligheden igen, fordi jeg havde lige mistet min bedste ven. Han var seriøst min bedste ven. Godt og vel et år efter møder jeg så en fyr, som jeg bliver vild med og virkelig forelsket og draget af, men han sårer mit hjerte noget så dybt. Han var ikke kommet over en eks og vælger derfor at droppe mig. Selvfølgelig forstod jeg godt årsagen, men jeg følte også, at jeg havde brændt mig noget så grusomt, fordi jeg var fuldstændig over min og nu stod jeg der i en masse følelser.
Jeg kom derefter videre og der gik rigtig lang tid, før jeg fandt en ny, hvor jeg fik det på samme måde, men bare endnu vildere. Ham mødte jeg så i november 2017. Jeg mødte ham faktisk over tinder, selvom det kan være lidt ydmygende at indrømme. Der oplevede jeg noget, som jeg aldrig har prøvet før, fordi jeg nemlig er meget opmærksom på mine egne tanker og om at være til stede. Jeg oplevede simpelthen at blive blindt forelsket. Jeg kunne acceptere, at vi kun skrev, snakkede eller sås når han ville og jeg fandt mig i så meget andet. Vi nåede at have noget seriøst kørende i 3 måneders tid, hvor han der siger “jeg ser mig selv først i et forhold, når jeg er færdig med min uddannelse” og der var et HELT ÅR til. Der vågner jeg op. Jeg står igen i en masse følelser og føler jeg har brændt nallerne noget så grusomt endnu engang.

Den slog mig virkelig ud og jeg følte det seriøst som en kniv, der blev boret lige i hjertet på mig. Vores flirt startede for alvor i januar 2018 og stoppede i marts 2018. Jeg føler alting meget dybt og det har jeg egentlig aldrig forstået, hvorfor jeg gør eller hvor det kommer fra. Jeg føler bare alt virkelig helt indeni og derfor gør sådan en smerte rigtig ondt på mig. Altså jeg kan næsten ikke være i mig selv på grund af det, men jeg ser det som noget smukt ved mig. Jeg har ikke været forelsket siden da. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har det. Jeg tror måske, det er mit hjerte, der prøver at passe på mig. Når jeg så ser, at dem som jeg blev så vanvittig forelsket i og som samtidig sårede mig så dybt har en kæreste den dag i dag, så stiller jeg godt nok spørgsmål til mig selv. Har jeg gjort noget forkert i al den tid, jeg har været single eller har jeg skulle igennem det, fordi det er meningen, at jeg skal møde en, som er så fantastisk? Jeg har det rigtig godt for mig selv, men jeg har virkelig også lyst til at finde ham, som det skal være. Indtil da vil jeg selvfølgelig nyde tiden som single og fokusere på mig.

Selvom jeg virkelig har brændt mig, så synes jeg stadig, at kærlighed er noget af det smukkeste. Jeg elsker at se et par, som bare elsker hinanden og som er der for hinanden lige meget hvad. Også selvom jeg godt ved, at deres forhold heller ikke er perfekt. Det behøver det ikke være. Det er det, som gør det så smukt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad har jeg dog gjort!?