4 Ting folk har spurgt mig om på grund af mit efternavn BING

11 irriterende typer kunder | Tøjbutik

Hey amaaaazing people

Jeg tænkte, at dette kunne være et lidt sjovt indlæg, som nogle sikkert også kan nikke genkendende til, hvis de har arbejdet i en eller anden form for butik. For mit vedkommende så har jeg haft job i New Yorker og jeg anede ikke, hvor mange forskellige typer kunder der er. Der er de søde, som gør ens job nemt og så er der dem, hvor man lige skal trække vejret ind og tælle til 10. Jeg tænker, man må tage indlægget, som man har lyst til. Fra min side af er der intet ondt ment med det og jeg hater på ingen, fordi jeg ved ikke, hvordan folk selv er som kunder. Disse slags kunder er dog bare nogle, som jeg meget gerne vil undgå. Derfor har jeg lavet en top 11 over irriterende typer, man kan opleve, hvis man arbejder i en tøjbutik.

1.Den bedrevidende kunde: Den bedrevidende kunde er en, som ved dit arbejde bedre end dig selv.. eller det tror han/hun i hvert fald. Jeg har prøvet, hvor jeg står og skal tage alarmen af noget stykke tøj, hvor alarmen nogle gange kan sidde virkelig godt fast. Der oplevede jeg en kunde, som blev ved med at stå og sige “du skal bare sætte alarmen der” and I’m like “nej, det skal jeg ikke bare”, hvis den ikke hopper af af sig selv, så er jeg nødt til at bruge mere vold. Eller en kunde der prøver at gøre sig bedrevidende i forhold til, hvordan jeg skal gøre tingene bag kassen. Please stop, for du ved det ikke bedre end jeg.

2. Den mobilsnakkende kunde: Den mobilsnakkende kunde er en, som taler i telefon samtidig med at de betaler. Det kan være vanvittig frustrerende, når man står ved kassen og måske skal fortælle kunden om noget med hensyn til varene eller lignende. Det er egentlig også lidt som om, at man for kunden slet ikke er der. Det gør at man lige tæller til 10 og tager en dyb indånding.

3. Den hjælpende kunde: Når man står ved kassen og folk har en del vare, så kan det godt tage lidt længere tid (siger sig selv?) at scanne varene ind. Man har efterhånden også en rutine, når man står ved kassen i forhold til, hvordan tingene skal gøres og i hvilken rækkefølge. Der er der nogle kunder, som kan finde på at tage tøjet af bøjlerne, så der ligger bøjler over det hele på kassebordet, fordi de bare lige ville hjælpe med, at det gik lidt hurtigere.. der må jeg desværre skuffe. Det går ikke hurtigere, men langsommere. Eller folk der begynder at pille ved den maskine, hvor bonen kommer ud. Hvor jeg næsten går i panik, hvis jeg ikke kan se, at bonen er gået ud af maskinen og jeg derefter kan se, at kunden står og fumler med den. Det er nemlig sådan, at der altid kommer 2 boner ud. Den ene er til mig og den anden er til kunden. Hvilket godt kan gøre, at man også lige i denne situation skal tælle til 10.

4. Kunden med børn: Der er ikke noget galt i, at man tager sin børn med ud og shoppe. Det skal man endelig bare gøre. Der hvor det går lidt galt, det er, når forældre ikke siger noget til deres børn. F.eks. har jeg stået flere gange ved kassen, hvor en mor og hendes datter f.eks. står og skal betale. Ved kassen er der nogle kasser med elastikker og lignende. Dem kan børnene finde på at tage og kaste op på kassebordet, hvor man er ved at pille tøjet af bøjlerne og bippe dem ind. Det kan være virkelig forstyrrende, hvis de kaster det over på det, som man står og bipper ind. Jeg har ikke en eneste gang oplevet, at en forælder sagde noget til deres barn.

5. Den dårlige dag kunde: Det er typisk den, som står ved kassen, der får skraldet. Hvilket også betyder, at folk med en dårlig dag ikke tøver det mindste med at lukke noget negativt ud i hovedet på den person, der står ved kassen. Det kan være lidt op ad bakke nogle gange, men man skal jo svare kunden pænt lige meget hvad.

6. Den utålmodige kunde: Den type kunder der forventer, at selvom de har 20 stykker tøj, at det går lige så hurtigt at bippe dem ind, som det gør med kun et stykke tøj. De står og betragter hvad du laver, piller typisk tøjet af bøjlerne, kigger på deres ur, laver dybe vejrtrækninger og yeah er bare virkelig irriterende. Plus, de kan finde på, når man står og mangler 10 stykker tøj endnu, at sætte dankortet i, for så at stå og undre sig over, at de ikke kan betale endnu. Hvor man der er nødt til at sige “jeg skal lige bippe resten ind, før du kan betale”.

7.  Den bebrejdende kunde: Kunder der står og skælder dig ud, selvom du egentlig bare følger de regler, du har fået at vide. Denne her glemmer nogle, når de taler til den, som står ved kassen. De skælder en ud, fordi de ikke kan bytte et eller andet, som er på tilbud eller hvad det nu kan være. Jeg har prøvet, hvor en kunde blev ved med at gentage “det er godt nok for dårligt”, hvor jeg til sidst sagde med et smil og en høflig tone “jeg gør egentlig bare, som min chef har sagt jeg skal” og så blev kunden pludselig meget sød på ingen tid.

8. Den snobbede kunde: Kunden der ignorer dig, når du står og taler til dem. Den kan lidt minde om dem, som taler i telefon. Forskellen er bare, at de enten står og kigger på deres telefon i stedet eller laver en masse andet, hvor de i hvert fald bare ikke har øjenkontakt med dig eller lader som om, de ikke hører dig… og jo de vælger ikke at høre en, for jeg har prøvet, hvor jeg har stået og gentaget en sætning et par gange.  Jeg taler ikke om folk, som er generte eller lignende, fordi det kan man hurtigt fornemme og de er bestemt ikke med i det her punkt.

9. Den forventende kunde: Kunden som f.eks. skal finde et par bukser til sin søn eller en bluse som gave til sit barnebarn. Der forventer nogle kunder af en eller anden grund at vi bare ved sådan noget med det samme. Der er det lidt nemmere, hvis man f.eks. får deres højde at vide, om de er spinkle eller lignende, fordi på den måde har man noget at gå ud fra.

10. Den højrystede kunde: Det er typisk teenagere, der løber og larmer og prøver alt tøj i butikken (overdrivelse fremmer forståelsen) og lader prøverummet se ud som om, at nogen har kastet op i det. Det har jeg prøvet en enkelt gang og det er virkelig op ad bakke, fordi så ligger der tøj ud til alle sider i prøverummet. Det hænger endda måske også i loftet, hvis man har mulighed for at hænge noget der.

11. Over datoen kunde: Det er kunden, som kommer ind i butikken og gerne vil bytte en vare/få pengene tilbage, men enten ikke har bonen med eller også er over byttedatoen. Hvis man ikke er overbyttedatoen, men ikke har bonen med, så kan man ikke få pengene tilbage. Sådan er det i de fleste butikker, så jeg forstår ikke folk bliver sure. Det kan også være, hvis man er over byttedatoen, så kan man ikke få pengene tilbage, hvilket jeg tænker giver god mening. Man kan få et til-gode bevis eller man kan finde noget til samme pris. Der er der nogle kunder, som kan blive virkelig sure, men så må man huske at  have bonen med og bytte varen indenfor bytte datoen.

På trods af at der findes de her typer kunder, så savner jeg det alligevel af en eller anden grund, fordi det er noget, man kan grine lidt af bagefter.
Lad mig høre jeres opleveser med at arbejde i butik i kommentarfeltet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4 Ting folk har spurgt mig om på grund af mit efternavn BING