HVEM JEG ER

EVENTYRET SLUTTER HER FOR MIG

13. januar 2019


Hey amazing people

Yeah, eventyret slutter her for mig, men begynder  helt sikkert et andet sted meget snart. Hvad mener jeg med det? Jeg har været ansat som juleassistance hos en af mine absolutte yndlings butikker i Rosengårdcentret. Nemlig New Yorker. Jeg har kun 2 tøjbutikker, jeg går i, når jeg er der og det er ZARA og New Yorker. Nogle gange også H&M, men de 2 kigger jeg altid i først. Jeg blev ansat som juleassistance i starten af november og jeg har oplevet mange udfordringer i forhold til, at jeg aldrig har haft et job som sådan.

Jo, jeg har været en masse i praktik. Jeg har været 6 måneder i H&M og et par korte praktik forløb i Sparkz og Pieces, men derudover har jeg ikke haft så meget erfaring med det at stå i en tøjbutik. Det er nemlig begrænset, hvad de sætter dig til, når du kun er der som praktikant. Derudover har jeg en kæmpe passion for mode, som jeg elsker at dele på de sociale medier og jeg elsker marketing, som jeg har kunne bruge i et deltidsjob, jeg har haft som promoter. Så da jeg fik at vide, at jeg var blevet ansat som juleassistance hos New Yorker, så fløj jeg til skyerne, fordi jeg i den grad tog det som et skulderklap. At jeg som aldrig har haft et job som sådan kunne få jobbet alligevel.

Eventyret slutter her for mit vedkommende, fordi de ikke kan beholde mig. Hvilket jeg er rigtig ked af, fordi jeg endelig var kommet et sted, hvor jeg følte, at jeg passede ind. Jeg har igennem folkeskolen, gymnasietiden og yeah generelt hele mit liv aldrig følt, at jeg passede ind. Jeg har altid tænkt, at det ikke kunne passe. Der måtte da findes piger ligesom jeg. Piger som ser livet ligesom jeg, er positiv, altid smilende, fuld af god energi, mega tøset ligesom jeg og elsker mode. Det er svært at forklare. Selvom jeg havde mange udfordringer, fordi det hele var nyt, så elskede jeg at være der på grund af pigerne. Jeg var aldrig bange for at spørge dem om noget, fordi jeg følte, jeg kunne og jeg ville også gerne vise, at jeg gerne ville butikken og dem. Jeg ved, at min nuværende chef har sagt, at hun gerne ville have beholdt mig. Faktisk ufattelig gerne og det rørte mig virkelig meget.

Jeg kan på nogle punkter have svært ved at tro på mig selv. Jeg tror rigtig meget på mig selv, men når man aldrig har haft et rigtig job og føler sig vurderet på, hvor godt man gør tingene, så kan jeg føle mig lidt presset og tænke “gør jeg det nu godt nok?”. Jeg har dog beroliget mig selv med, at jeg aldrig har prøvet sådan noget før, så derfor er det jo klart, at det lige tager noget tid, men at jeg faktisk synes, jeg lærte mange ting hurtigt på forholdsvis kort tid. Jeg som endda har en angst, der bare kan sidde i mig i 6 timer, men jeg lader den ikke styre mig, for der er ikke noget, som skal styre frøken Bing her. Hvis I undrer jer over, hvorfor jeg kalder mig selv frøken Bing, så er det på grund af min far. Han har kaldt mig det siden, jeg var helt lille og jeg synes egentlig, det lyder meget godt haha.

Lad os vende tilbage til sporet. Jeg blev kaldt ind på min chefs kontor og hun fortalte så, at hun desværre ikke kunne beholde mig, men at hun rigtig gerne ville. Da jeg skulle arbejde bagefter, der skulle jeg kæmpe lidt for at holde smilet fast. Når du arbejder, så kan du ikke lade det gå ud over nogen og du er nødt til at være professionel, fordi folk skal jo selvfølgelig have en god oplevelse i butikken. Så jeg prøvede det bedste, jeg kunne, men bare tanken om at min sidste vagt er på tirsdag, får mig til at fælde en tåre lige nu. De ting der kunne irritere en, som f.eks. sure kunder eller lignende, dem kommer jeg til at savne. Jeg kommer til at savne, at man kan snakke om sådan nogle ting med ens kollegaer og de forstår bare, hvad man siger og griner med. Jeg kommer til at savne den professionelle tilgang, der var til tingene, men som man samtidig tog med et smil.

Jeg sagde til min chef, at hvis de nogensinde fik brug for det efterfølgende, så ville jeg meget gerne hjælpe og de skulle bare give et kald. I don’t know. Selvom jeg kunne være hård ved mig selv og tænke “det må da være irriterende med en, der spørger så meget ind til alt muligt”, så beroligede jeg mig samtidig selv med, at selvfølgelig gør jeg det og det må de være vant til. Så derfor ville jeg også gerne tilbyde min hjælp til, hvis de fik brug for det igen, fordi jeg virkelig nød at være der. Ikke mindst også fordi det er en af mine yndlings butikker og derfor brænder jeg for de vare, som de sælger.

Jeg vælger dog ikke at nedgøre mig selv, for det får jeg ikke noget ud af. Jeg har i den grad knoklet og gjort mit bedste. Jeg har sprunget direkte på toget på grund af sygemelding, selvom jeg bor i Svendborg og det derfor tager lidt længere tid, men jeg har gjort det. Det er det, som tæller. Jeg lagde også mærke til, at hvis jeg skulle betjene en negativ kunde, hvor der kun kom negativt ud af munden, så har jeg været ekstrem god til at komme med positive synspunkter og når de gik der fra, så var deres sidste sætning noget positivt. Det ser jeg på en måde som en rigtig god indflydelse, at jeg har kunne. Jeg ved ikke, hvordan jeg gjorde, men oplevede flere situationer hvor jeg gjorde det.  Jeg har gjort, hvad jeg kunne og jeg føler, at det har været godt nok. Jeg tøver ikke på det punkt. Jeg ser egentlig bare hele min nuværende situation som om at det må være fordi, der er noget andet jeg skal.

Knus Bing <3

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar