HVEM JEG ER

7 TING ALLE KOMMER TIL AT SMIDE VÆK

6. januar 2019

Hey amazing people
I kender nok til det med, at man kommer til at smide ting væk. Nogle ting lidt oftere end andre og det er næsten lige irriterende hver gang, haha. Jeg har derfor lavet en lille liste med ting, som vi alle er kommet til at smide væk på et tidspunkt og som vi nok stadig gør. Jeg gør i hvert fald. Lad mig endelig vide i kommentaren, om der er noget, som du er mester i at smide væk.

1. Smartphone
Jeg ved ikke, hvor ofte jeg ikke har kunne finde min telefon, inden jeg f.eks. skulle ud af døren eller for den sags skyld lige var kommet hjem. Det kan også være, hvis jeg har skulle lave mad og lige har lagt den et sted i et split sekund og bagefter går og leder og leder. Til sidst når jeg har fundet den, kan jeg stå og føle mig lidt dum, fordi jeg tænker “ikke igen”. Jeg tror bestemt ikke, jeg er den eneste med denne her.

2. Høretelefoner 
Denne her er lidt den samme som med ens smartphone. Jeg kan dog i stedet bare være mester i at lægge høretelefonerne i en anden jakke eller taske end den plejer at være i.. og øhm.. det er ikke en god idé, for så kan man pludselig ikke finde dem, når man skal bruge dem.

3. Nøgler 
Jeg smider ikke selv så ofte mine nøgle væk, fordi det er næsten umuligt, da jeg har en nøglering med rigtig mange nøgler. De tidspunkter hvor det dog er sket, der har det altid været sådan noget, hvor jeg kan gå længe og lede og det er virkelig ikke særlig praktisk, hvis jeg skal skynde mig ud døren. Det giver seriøst stress haha.

4. En bestemt ting der skal bruges i en situation
Jeg kan ikke lige give et præcist eksempel, men vi kender godt alle det med, at vi skal bruge et eller andet. Det kan f.eks. være en bestemt bluse, man gerne vil have på eller lignende. I situationen hvor man skal bruge den, der kan man ikke finde den og giver til sidst op og bliver helt øv til mode. Jeg gør i hvert fald. Derimod finder man blusen flere dage efter, hvor man ikke skal bruge den og så står man bare og tænker “typisk”.

5. Smykker 
Jeg ved ikke, om denne her kun gælder for mig, men jeg tænker, der må være andre, som har oplevet det samme. Jeg har prøvet, hvor jeg mener, jeg havde placeret enten en halskæde eller et par øreringe et bestemt sted. Når jeg så skal bruge smykket, så kan jeg ikke finde det og bliver noget så forvirret, fordi jeg mente, jeg havde lagt smykket det sted, som jeg plejede. Det havde jeg jo så sjovt nok ikke, når det ikke lå der.

6. Hårelastikker
Denne her ved jeg alle piger kan nikke genkendende til. Måske også drenge? Det er lidt som om, der sker en form for magi. Jeg ved ikke, hvad der foregår. Man kan købe en hel masse hårelastikker og man beslutter for sig selv, at man vil lægge dem et sted, hvor man altid kan finde dem. Alligevel sker der en eller anden form for proces. Man får lagt hårelastikkerne fra sig og næste gang man skal bruge en, så er de næsten alle sammen forsvundet på mystisk vis. Undtagen den ene som man er lykkelig ikke at have mistet. Nu kan man jo så købe nogle nye og lave samme magi.

7. Strømper
Samme magi sker næsten også med strømper. Magien er bare ikke lige så effektiv, fordi det er ikke hele parret, som forsvinder. Det er kun den ene. Jeg har prøvet ofte, hvor jeg har stået med to sorte strømper, men de er ikke ens og hører tydeligvis sammen med en anden, som jeg ikke aner hvor er.

Mine sidste ord til de 7 punkter er vist, at man skal lade være med at lægge ting steder, hvor man ikke plejer, selvom man tænker “det husker jeg”. Fordi… det gør du ikke. Haha. Eller jeg gør i hvert fald ikke.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar