DEN PERFEKTE VIN TIL JULEAFTEN

JEG HAR FÅET NOK | DETTE LÆRTE JEG I 2018

Hey amazing people

Der kommer et lidt personligt indlæg i dag. Jeg er lidt forvirret. Mest omkring hvordan mit 2019 kommer til at gå. Jeg ved godt, man ikke kan se ind i fremtiden, men jeg har nogle ting, som jeg regner med skal ske. I 2019 skal jeg have bestået spansk helt op til A niveau. Jeg skal have søgt ind på uddannelse, forhåbentlig komme ind og derefter flytte til den by, hvor jeg kommer ind. Jeg håber, jeg arbejder i New Yorker, indtil jeg skal starte, men det kan jeg ikke sige så meget om endnu.

Jeg ved ikke, om man kan sige, at 2018 har været et godt år. På nogle punkter er der sket noget rigtig dejlige ting, men ellers føler jeg, at mit 2018 har været fuld af kaos. I marts fik jeg brændt mit hjerte noget så grundigt, fordi jeg var blevet vildt blind og forelsket i en fyr, som jeg aldrig skulle have haft noget med til at starte med. Jeg har dog lært, at man ikke skal fortryde ting, men i stedet bare lære af dem, for ellers kan man gå og bebrejde sig selv i en evighed og det får man jo ikke noget ud af. Jeg fik gjort min HF færdig, men kun lige for jeg havde enormt stress, da jeg var færdig og fik mega dårlige karakter til mine eksaminer. Jeg færdiggjorde derefter også et engelsk A niveau suppleringskursus, som skal bruges til en videregående uddannelse, men på grund af min stress formåede jeg ikke at score mig mit 10-tal, men endte i stedet med et 02. Hvilket lærte mig omkring, at når jeg er i en presset situation og bare ikke har det godt psykisk, så præsterer jeg ikke særlig godt. Jeg fungerer nemlig elendigt under pres. Til min engelsk eksamen på B niveau fik jeg nemlig 10 og var så tæt på et 12 tal og derfor ved jeg, at hvis jeg ikke havde haft stress, så var min eksamen gået meget bedre, men sådan gik det desværre ikke. Den var virkelig svær for mig at sluge, fordi jeg følte, at det afgjorde, hvordan min fremtid ville se ud. Jeg er dog mere end blot et tal og det er jeg nødt til at få ind i mit hoved. Det betød bare ekstra meget, fordi engelsk er mit yndlingsfag.

Jeg fik som sagt færdiggjort engelsk A, men stod nu her uden job til mit sabbatår og var nødt til at blive sygemeldt, fordi et eller andet skulle der jo gøres ved den stress. Jeg havde brug for en lille pause. Jeg var sygemeldt i en måneds tid, hvor jeg fik dyrket noget fitness, som var en del af det at være sygemeldt og det elskede jeg. Jeg har besluttet, at når jeg har penge til det hver måned, at så vil jeg starte i fitness igen.
Efter jeg blev erklæret “rask” af min læge, blev jeg sat i aktivering og havnede i halvanden uge på kontanthjælp. Thank god! Jeg ser ikke ned på kontanthjælp. Jeg kunne bare ikke selv klare at være i det, fordi jeg havde søgt så mange jobs og jeg ville bare gerne ud og tjene mine egne penge.

Jeg fik jobbet som juleassistance hos New Yorker, hvor jeg er nu og har arbejdet i ca. halvanden måned. Jeg forstod næsten ingenting og så det virkelig som en sejr, at jeg blev valgt. I aner ikke, hvor stort det var for mig. Det var fandme (undskyld mit sprog) et skulderklap til mig selv. Jeg håber på, at de beholder mig og ellers har jeg vagter indtil midt i januar. Jeg har aldrig arbejdet sådan rigtigt i en tøjbutik. Jeg har prøvet at være i praktik i et halvt år i H&M og lidt hist og her i Pieces og Sparkz. Derfor var det hele meget nyt for mig og jeg kan stadig mærke perfektionisten, der slår mig oveni hovedet nogle gange. Til at starte med var jeg meget på gulv, fordi jeg skulle lære, hvor de havde placeret de forskellige ting og rette af osv og nu har jeg så også lært mere eller mindre at stå bag kassen. Det er seriøst angst provokerende. Jeg har aldrig prøvet at være i kontakt med min social angst i 6 timer i træk. Jeg prøver at trække vejret, selvom jeg ved, at folk kan se, jeg ryster og fumler med tingene. Jeg ved, det ser ud som om, at jeg stresser over tingene, men det gør jeg ikke. Indeni prøver jeg at tage det stille og roligt, men min angst den er bare på højtryk. Den er blevet bedre og det er ikke lige så skræmmende, som det har været, men jeg kan mærke, der går lang tid, før den er helt væk. Jeg lader det dog ikke styre mig, for det må man ikke med en angst. Jeg bliver lidt irriteret over, at den er der, men jeg accepterer også bare, at den er der. Hvis jeg flygter fra den, så bliver det ikke bedre og det er også en måde at acceptere mig selv på. På den måde er det mig, som vinder hver gang. Jeg kommer igennem det, fordi jeg ikke gør, som min angst fortæller mig. Angsten fortæller mig, at jeg skal væk fra situationen, men nej det skal jeg netop ikke. Jeg skal blive, jeg skal tage kampen op og jeg skal komme i mål. På den måde er det mig, der styrer angsten og ikke omvendt.

Jeg er blevet frivillig hos SIND ungdom Svendborg, som er med til at skabe et fællesskab for psykisk sårbare unge. Hvilket jeg er meget stolt af, fordi jeg gerne vil hjælpe andre, der står i samme situation, som jeg stod i for 7 år siden. Jeg gik for noget tid siden med tanken om at blive frivillig, men det skulle være noget, som føltes helt rigtigt, gav mening for mig og hvor jeg virkelig følte, at jeg havde noget at bidrage med. Det føler jeg, at jeg har i denne sammenhæng.

Vi er ved at nærme os juleaften. Den sidste måneds tid har jeg også skulle træffe nogle andre personlige valg, som jeg ikke vil dele med jer. Lidt holder jeg for mig selv, selvom I ved meget efterhånden. Jeg har i 2018 stået op for mig selv en masse gange. Hold nu op jeg har sagt fra mange gange. Jeg var virkelig dårlig til det for 3 år siden, fordi jeg var bange for konflikter og bange for at miste folk, som er tæt på mig. Jeg har bare indset, at jeg ikke vil være bange for konflikter mere. Jeg synes, man skal kunne sige til både familie og venner, hvis man føler sig dårligt behandlet og det samme skal de kunne med mig selvfølgelig. Jeg har mærket efter i mine værdier og mig selv. Jeg vil kunne være 100% mig overfor mine relationer og det betyder netop, at man også skal kunne snakke om de mindre gode ting. Jeg er ikke til overfladiske relationer, hvor man kun snakker om de gode ting, når der bliver spurgt, hvordan det går. Når det går lidt nedad bakke, så tænker jeg på dem, som vil mig godt. Som lytter til mig, erkender deres fejl, ligesom jeg gør og accepterer mig, ligesom jeg accepterer dem. Jeg kunne selv for 3 år siden ikke erkende mine fejl og kunne være så narcissistisk, at jeg bare vendte situationen om mod den anden person. Jeg har kigget indad og indset at sådan kan man ikke leve sit liv. Vi laver alle fejl og det gælder også for mig. Jeg vil fremover bruge meget mere tid på folk, som vil mig det allerbedste. Folk som får mig til at smile hver dag. Der skal selvfølgelig også være plads til stunder, som er mindre sjove, for ellers synes jeg, man lyver for sig selv, men ellers vil jeg holde fast i det gode. Der er simpelthen bare sket nogle ting, hvor jeg har fået nok og hvor jeg er nødt til at tænke mere på mig selv. Det lyder måske underligt, men det er underligt for mig at tænke SÅ meget på mig selv. You know.. virkelig tænke på, hvad der er godt for mig og hvad der vil gøre mig gladest på længere sigt. Jeg tænker nemlig altid på andre før mig selv, så det er temmelig nyt for mig.

Jeg håber, I har og får en fantastisk jul derude!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEN PERFEKTE VIN TIL JULEAFTEN