HVEM JEG ER

JEG HAR MELDT MIG SOM FRIVILLIG

22. oktober 2018


Hey boys and girls

Hvis der er noget, jeg godt kan lide, så er det at hjælpe andre mennesker og specielt folk som døjer med noget, som jeg selv kender til. Jeg ved, hvor svær en depression og generelt psykiske problemer kan være. Derfor har jeg meldt mig til det, som lige er opstartet i Svendborg og kalder sig Sind Ungdom. Det er til folk, som er psykisk sårbare og da jeg så artiklen, så tøvede jeg ikke et sekund.

Det kommer til at foregå sådan så, at man mødes hver anden uge, hvor man hygger med noget spisning, snakke, spil og hvad det ellers bliver til. Jeg har meldt mig til, fordi jeg som sagt gerne vil hjælpe, men jeg tror også, at det vil give mig en masse på længere sigt.

Bare det at jeg ved, at det gør folk så glade at se på de ting, jeg slår op… det varmer sådan indeni, når I skriver, hvilken forskel det gør. Jeg er et meget omsorgfuldt menneske og noget jeg altid har været god til er, at få folk til at føle sig godt tilpas. Jeg har ikke det mindste problemer med bare at sidde og lytte til en person, uden at jeg også skal snakke om mig selv.

Derfor føler jeg, at det er det rette at gøre og yeah.. hvis jeg kan forandre et enkelt menneskes liv med få ord eller noget andet, så er jeg godt tilfreds.

Er der nogen af jer, som er frivillig eller som kender nogen, der er? Og hvis I er/gør, hvad er I så frivillig for? 🙂

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar