HVEM JEG ER

ET PAR ORD TIL MIN NIECE (TAK)

14. oktober 2018


Hey boys and girls

Jeg vidste faktisk ikke lige, hvordan jeg skulle formulere det her indlæg. I går kom der en følelse i min krop. En følelse jeg ikke har vidst fandtes og jeg kan faktisk heller ikke beskrive den. Jeg er vokset op og har altid haft en følelse af, at jeg aldrig skulle have børn. Yeah, du læste rigtigt. På grund af min barndom og de enorme svigt jeg har haft, så har det bare aldrig været noget, jeg har tænkt så meget over. Da jeg så blev ældre, fandt jeg ud af, hvad det skyldtes. Jeg har altid tænkt, at jeg nok blev en dårlig mor og at jeg ville komme til at videregive en enorm omsorgssvigt til mit barn, fordi jeg selv har oplevet det.. og det har jeg bare ikke kunne give videre, fordi det er en forfærdelig ting at udsætte sit barn for. Jeg ved godt, man ikke kan gøre alt perfekt, men jeg ved i hvert fald, hvad jeg måske ville have gjort anderledes på få punkter.

Nu hvor jeg er blevet lidt mere ældre end sidst og er det, man kan kalde voksen, så har jeg indset, at jeg faktisk er et utroligt omsorgfuldt menneske og har altid været det. Jeg kan også udtrykke det, for jeg er typen, der spørger folk ud af det blå, om de har det godt og jeg går rent faktisk op i at høre deres svar. Plus, jeg er ikke bange for at give folk et kram, hvis de har brug for det. Derudover har jeg de sidste 2 år fået flere kommentarer med på min vej, hvor folk fortæller mig, at de ved, jeg bliver en fantastisk mor. Sådan en kommentar har jeg aldrig hørt før og jeg synes, det er et enormt kompliment at få. Især for en som mig, fordi jeg har været verdensmester i at få mig selv ned og ikke tro, jeg var god nok. Især ikke sådan et arbejde som at være mor.

Her i går var jeg i Stenløse, som ligger på Sjælland. Her skulle jeg besøge min ældste storebror Michael og hans forlovede Mette, som har en datter, der fyldte 1 år i fredags og det skulle selvfølgelig fejres. Hun hedder forresten Emilie.  Jeg har aldrig været vant til at have et så lille menneske tæt på mig og derfor er det stadig meget nyt for mig, selvom hun allerede er 1 år. Jeg ved aldrig helt, hvordan jeg skal begå mig, men jeg prøver mig frem.

I går blev jeg simpelthen så rørt indeni. Selvom jeg ikke er så god til børn og ikke rigtigt ved, hvad jeg skal sige eller gøre for at få Emilie til at smile eller grine, så var der op til flere gange, uden jeg egentlig gjorde noget, hvor hun ville op til mig og sidde. Ikke kun én, ikke 2, men yeah minimum 5 gange. Jeg kunne kigge på hende hele dagen og lige nu sidder jeg og bliver rørt, for jeg føler mig så stolt over at være hendes faster. Jeg synes, at Mette og Michael er de bedste forældre, hun kunne ønske sig. Hold nu op et fantastisk arbejde de gør. De er så gode til at hjælpe hinanden med det hele.

I går gik det op for mig, hvor meget mere jeg gerne vil være en del af Emilies liv. Da jeg gerne vil studere marketing og egentlig havde tænkt, jeg skulle til Jylland, så har jeg også kigget lidt efter det på Sjælland. Hvis jeg kommer ind et sted i Jylland, så flytter jeg dertil, men hvis jeg kommer ind på Sjælland, så kunne jeg også kraftigt også overveje det. Jeg vil gerne være den bedste faster, som Emilie kan få. Hun fortjener hele verden og jeg vil gøre mit for at hun smiler så meget som muligt. Tak Emilie! Tak, fordi du er kommet ind i mit liv. Selvom du nærmest intet har gjort, så har du alligevel gjort så meget.

Jeg kan ikke beskrive den følelse, jeg har i kroppen. Jeg føler mig bare så beriget og taknemmelig. Jeg er der ikke helt endnu, men i går var der en tanke, som strejfede mit hoved få sekunder. Den var der ikke længe, men den var der lige kort og den lød på: jeg vil også have en Emilie en dag.

Altså jeg vil ikke have en lille pige, der skal hedde Emilie, men jeg tænker, I forstår pointen.
Jeg har ikke indsat noget billede af Emilie af ren respekt for min bror og hans forlovede, men jeg kan forsikre jer om, at hun er virkelig en smuk lille en.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar