HVEM JEG ER

JEG ER IKKE LÆNGERE SYGEMELDT! HVAD SÅ NU?

27. september 2018

Hey boys and girls

Jeg sad lige og stenede lidt tilbage på mine seneste indlæg.. why? Fordi det fik jeg lyst til og det gav mig lidt et skulderklap, fordi jeg indså, at jeg faktisk har lavet nogle temmelig flotte indlæg. Derfor er jeg tilbage lige nu og skriver et indlæg. Jeg læste indlæggene og det gik op for mig, hvor meget jeg egentlig elsker at skrive og jeg lægger stort fokus på, at I kan mærke MIG i mine indlæg.

Lige i dag er jeg blevet raskmeldt, som man kalder det, fordi jeg har været sygemeldt i en måned med stress og nu står jeg så og skal finde et job indenfor 2 uger. Mon ikke det kan lade sig gøre. Det skal det i hvert fald! Haha. Jeg har fået det bedre efter en måneds pause. Jeg har fået lov til at få lidt ro på efter 6-7 hårde måneder og nu måtte jeg hellere lige lytte til mig selv og passe på mig selv. Det er jeg blevet ret god til efterhånden.  Det er nemlig et råd, jeg vil give jer . I må aldrig være bange for at blive klog på jer selv. You know.. vide hvorfor I tænker og gør i nogle situationer. Det har i hvert fald givet mig selv en masse.

Jeg har fået lidt nye interesser og perspektiver siden jeg var aktiv sidst på bloggen. Både i forhold til mode og stil, men også tanker som sædvanlig flyver igennem mit hoved på højtryk. Kender I det? Så derfor har jeg fået “tvunget” mig selv til at slappe lidt af med noget Sims og Pokemon Go i min sygemelding (jep, jeg er en nørd på nogle punkter og jeg er stolt af det!). Ej, det har i hvert fald været rart at koble lidt fra og nu glæder jeg mig til at byde jer ind i mit univers igen. Selvom jeg godt nok ikke har været helt væk og I har stadig kunne følge med, men bare på instagram. Hvis du endnu ikke følger mig der, så gør det her: @chanettebing Jeg deler en helveds.. (hov man må ikke bande), men jeg deler i hvert fald en masse skøre storys, man kan blive lidt glad i låget af og en masse andet.

I næste indlæg deler jeg en lidt stor nyhed med jer, som har gjort mig ufattelig glad og også en anelse stolt af mig selv. Jep, hvis du fornemmer en pige, som godt kan lide at rose sig selv, så har du helt ret. Folk har det hurtigt med at kalde en selvglad, når man roser sig  selv og taler pænt om sig selv, men come on! Det er kun sundt at elske sig selv og vi burde løfte hinanden op i stedet for at skubbe hinanden ned.

Knus Bing <3

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar