HVEM JEG ER

HVORFOR SES JEG SOM ENSOM FORDI JEG LAVER MANGE TING ALENE?

22. juli 2018


Photographer: Sandra Angelina Photography

Hey boys and girls

Yeah, nu kan I lige så godt få et indblik i mit liv og hvordan det har været førhen. Jeg har siden mine forældre blev skilt (det skete da jeg var 9 år), været overladt meget til mig. Jeg har oplevet at miste mange venner og yeah jeg har generelt været meget for mig selv i slutningen fra jeg var barn og til nu hvor jeg er mere eller mindre voksen. Jeg har ikke været vant til at jeg kunne komme til nogen med problemer og det kan jeg stadig ikke den dag i dag og jeg har derfor for det meste kun haft mig selv. Det har bygget i, at selvom jeg har været overladt til mig selv og jeg faktisk altid har hadet, at det var sådan, at så har det medført en masse positivt for mig. Især i forhold til egenskaber der er blevet en del af mig. Det har gjort, at jeg har skulle klare mange ting alene og finde ud af mange ting selv i livet.

Jeg har skulle finde ud af alt lige fra bh’er, når man kommer i den alder. Jeg har gjort op med mig selv, at jeg aldrig vil røre en cigaret eller nogen former af stoffer. Jeg har holdt mig fra kriminalitet og jeg har mærket efter rigtig meget i mig selv. Fordi jeg blev svigtet i rigtig mange år af mine forældre og mistede en masse venner hele tiden, så gjorde det bare, at jeg ikke den dag i dag lukker hvem som helst ind. Jeg mærker efter, hvem der har de samme værdier som mig og ellers klarer jeg mig uden. F.eks. sluttede jeg min HF på VUC her i juni og der havde jeg gået i 3 år uden at have en ven eller veninde, da jeg var færdig. Nogle vil sige: “Jamen prøvede du nok?”. Yeah, det synes jeg. Jeg prøvede, når jeg følte for det og der var bare ikke lige nogen typer, som jeg følte, jeg klingede vildt godt med. Nu er jeg så startet på supplering i Odense, hvor jeg fra dag et fik 3 veninder. Så hvad siger det lidt? Det fortæller mig, at der ikke er noget i vejen med mig. Jeg klinger bare ikke med alle og det er fint nok for mig.

Det resulterer selvfølgelig også i, at jeg ikke har så mange venner, som jeg hænger ud med og det resulterer også i, at jeg laver mange ting alene. Det har gjort mig stærkere at være overladt til mig selv, uanset hvor ærgerligt det så end lyder. Nej, jeg har ikke syntes, at det var fedt, at skulle være alene det meste af tiden, men det har også bare gjort det nemmere for mig, at dyrke mig. Det har gjort det nemmere at dyrke mig som person, mine interesser og jeg har haft nemmere ved, at komme til at hvile i mig selv.

Min far har været der i meget svære situationer som f.eks. da jeg fik en meget svær depression som 16 årig eller min mor som har været så støttende omkring min stress nu, men på den lange bane har jeg skulle klare mange ting alene. Synes jeg, det er sjovt? Næh, men det er sådan min virkelighed er. Jeg vil ikke lukke hvem som helst ind på grund af de ting, som jeg har været igennem i mit og det har gjort det nemmere for mig bare at nyde mig selv hver dag så godt som muligt.

Derfor bliver jeg rigtig ked af det, når folk spørger, om jeg er ensom eller hvorfor jeg tager til stranden alene eller generelt gør ting alene. Jeg gør det, fordi jeg kan, jeg vil og fordi jeg har lyst. Der er intet galt i at kunne nyde ting for sig selv, uden at skulle være afhængig af, at andre skal med. Det er lidt ligesom folk, der tager i biffen og ser en film alene, fordi de gerne vil se den, men der ikke er nogen andre, der vil og det skal de da bare gøre. Det er så stærkt og det viser virkelig, hvor man er med sig selv i livet.

Hvorfor er det et tegn på ensomhed eller yeah generelt bare en negativ ting at kunne gøre ting alene? Folk der kan lave ting alene og nyde det, det er mennesker, som har en fantastisk ro over sig selv. Jeg er glad for at jeg kan det, men jeg glæder mig også til at finde en, jeg kan dele mit liv med. Når jeg ikke har venner, jeg kan ses med hele tiden, må jeg derfor nyde mange ting alene og det ser jeg intet galt i.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar