HOLDNING

FORDOMME! JEG LIGNER EN RICH GIRL

27. februar 2018


Hey darlings

Jeg fik lyst til at dele nogle tanker med jer i dagens indlæg og noget som jeg synes kan være virkelig stødende. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg er blevet dømt på forhånd af fyre. Enten ser jeg for pæn ud til at være intelligent, eller også ser jeg for godt ud og mænd går ud fra, at jeg nok kun søger en ingeniør eller en business mand, som har mange penge. Hver gang reagerer jeg på samme måde med “what the fuck!?”.

Jeg forstår godt, at man måske kan være vant til, at nogle personer er på en bestemt måde og man derfor dømmer dem ud fra deres udseende, men come on? Jeg synes, det er SÅ forkert at være SÅ dømmende på det punkt. For jeg er ligeglad med, om man er en håndværker, kok, business mand, ingeniør. Jeg er ligeglad med, om man tjener mange penge eller man tjener en mindre sum. Det der er vigtigt, er, at du kan lide det, du laver! Allerede der synes jeg, det siger rigtig meget om mig. Det er ikke vigtigt, om man har en høj og speciel stilling. Der er brug for os alle sammen i denne verden, lige meget hvilket job eller hvilken høj uddannelse, vi har.  Der er ikke nogen, der er mindre vigtig end andre.

Samtidig er jeg også en pige, der har et hoved, som fungerer ret godt (jeg synes, det er okay at være selvsikker) og derfor synes jeg, det er stødende, at få at vide, at man ikke troede, jeg var så klog, fordi jeg ser ud, som jeg gør. Hvordan jeg så end ser ud, men sagen er den, at selvom jeg er en køn pige.. så kan jeg sagtens have noget, der virker på øverste etage.

Jeg ved ikke, hvor tit jeg oplever det og jeg synes, det er sårende på nogle punkter. Jeg ved godt, jeg klæder mig i pæne kjoler og derfor måske kan ligne en “rich girl”, men derfor betyder det ikke, at det er sådan, jeg er. Det er bare sådan, jeg klæder mig, fordi det føler jeg mig tilpas i. Jeg bor for mig selv i en lille lejlighed på 35 kvd, som er en etværelses og jeg lever for den på SU! Jo, jeg kan godt lide luksus og dyre ting, men det er bare en del af mine interesser og det siger slet ikke noget  om, hvordan jeg er som person. For når alt kommer til alt, så vil jeg hellere smide luksus tingene væk og alt på overfladen, for at være sammen med nogle fantastiske mennesker i stedet. Det er jo det indre, der tæller. For i sidste ende er det bare materielle ting og jeg vil hellere have en mand i mit liv, som kan lide mig for den jeg er end at han giver mig en masse dyre tasker eller lignende.

Så kan det godt være, at det hele ser så glamorøst ud med mine photoshoots og jeg træner en del og viser de pæne ting, som jeg køber… men men men! Jeg deler også, når der er dårlige tider på min blog. For at vise, at det hele er squ’ ikke så perfekt. Tværtimod! Jeg viser gerne, når tingene går knap så godt, for jeg har også mit at kæmpe med af og til. Ligesom dig der læser med sikkert også har.

Jeg siger ikke at alle mennesker dømmer så hårdt, men nu har jeg snart oplevet det så tit, at jeg lige må stille lidt spørgsmål til det.

Nogen der har oplevet noget lignende?

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Nikki Lund 28. februar 2018 at 11:25

    Jeg har faktisk ikke selv oplevet det, men oplever, hvis folk på en eller anden måde hører, at jeg er blogger, at de så kommer med; “aaah, det giver mening” – ved ikke helt, hvad det skal betyde, men jeg tror, at man som blogger er mere bevidst omkring mange ting og det kan være, at det er dét, der giver sådan nogle udstrålinger overfor andre folk 🙂
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    • chanettebing
      Svar chanettebing 4. marts 2018 at 19:29

      Det har jeg også selv prøvet i forhold til blogging, men også rigtig meget bare på grund af mit udseende.. Men man må jo bare prøve at skubbe det væk, når man selv ved, hvad der er sandheden 😀

    Skriv kommentar