HOLDNING

ER H&M RACIST? | SHITSTORM

9. januar 2018

Hey darlings

I har nok lagt mærke til den debat, der har kørt på de sociale medier omkring et specifikt emne, hvor vi er i kategorien “racisme”. Her taler jeg om debatten, der kører omkring H&M, som reklamerer for en hoodie til små drenge. Her har de valgt en dreng, der har en mørk hudfarve (jeg er helt bange for at skrive mørk hudfarve, fordi jeg er bange for at blive dømt som racist, men nu er det altså det, som drengen har).  Jer der ikke ved, hvad det handler om, tænker sikkert “en dreng med mørk hudfarve i en hoodie? Hvad er der galt med det?”. Der er såmænd intet galt i det, men det som har fået folks pis i kog, er det, som står på drengens hoodie. Det kan I se på billedet forneden.


Jeg ved godt, jeg kan blive fantastisk upopulær ved at dele min holdning, men jeg gør det nu alligevel. Jeg elsker mode og jeg synes som så mange andre, at man skal bruge forskellige modeller. Ikke kun folk med lys hudfarve, men også folk med mørk hudfarve. Høje såvel som lave modeller. I forstår nok min pointe.

Misforstå mig ikke. Jeg kan godt se og forstå hvorfor, at nogle tolker det her som et racistisk angreb og at det er gjort bevidst. For vi ved jo alle, hvor stor en virksomhed H&M er og jeg har da selv en del af deres tøj i mit eget klædeskab. Igen, jeg kan godt se, hvorfor nogle ser det her som racistisk og H&M burde (man skal passe lidt på med ordet burde), men burde måske have tænkt den lidt mere igennem, da sådan en virksomhed kommer ud til mange mennesker og hurtigt kan få rodet sig ud i noget dumt. Her stiller jeg bare et spørgsmål. Hvis det nu var en dreng med en lys hudfarve, som havde samme hoodie på, ville der så komme en lige så stor shitstorm ud af det? Inden I farer fuldstændig til tasterne, så tænk lige over mit spørgsmål endnu en gang.

I er sikkert vildt uenig med mig, men jeg tænker ikke, at der ville være kommet en shitstorm ud af det. Selvfølgelig skal man ikke finde sig i hvad som helst og racisme er på ingen måde okay. Med mine øjne ser jeg dog bare en almindelig dreng med en mørkere hudfarve i en grøn hoodie, som er den sejeste abe i junglen. Igen, forstå mig ret! Jeg forstår fuldt ud, hvorfor man ser det som racistisk (Jeg føler, jeg er nødt til at gentage mig selv for, at I kan forstå min vinkel af det), men lad mig stille lidt Chanette logik op for jer. Jeg elsker nemlig at se tingene på den positive side. Som man siger, så stammer vi fra aberne og selvom man kan se ordet “abe” som nedgørende i nogle tilfælde, så vil jeg ikke sige, det er det i det her tilfælde. At han er den sejeste abe i junglen, viser for mig, at han er en survivor, altså en kriger. En sej lille knægt som kan overleve i junglen. For trust me! Det kunne jeg nok ikke, haha.

Jeg har selv lige skrevet en historieopgave omkring menneskehandel (jeg ved godt, det er et følsomt emne, men jeg skal nok nå til min pointe) og da man startede med slaver, brugte man kun mennesker, som havde en mørk hudfarve. Det var også en tid, hvor man så på dem med en sort hudfarve som mindre værd i samfundet end dem med hvid hudfarve og det gjorde man i mange år. Derfor ved jeg, at det stadig kan være et følsomt emne og det er da klart, da det stadig ligger i folks hoveder ligesom 2. Verdenskrig gør, fordi begge dele har gjort indtryk på os selv den dag i dag. Der findes stadig racisme og man skal selvfølgelig sige fra, når det bliver for meget, for man skal ikke finde sig i alt. Jeg synes dog også bare, at vi skal passe på, at alting ikke bliver racistisk. Det kan let blive gjort til en offerrolle og det er så nemt et kort at smide, hvis man oplever noget, der er anderledes. F.eks. at bruge en dreng med en mørkere hudfarve som model. Ikke at det er anderledes, for det er lige så normalt.

H&M skulle have tænkt sig om, for det var noget af en risiko at tage, når man har så meget succes og alle kender til virksomheden. Dog ved jeg, at H&M har undskyldt for deres uheldige situation og det synes jeg siger rigtig meget, at man kan indrømme og stå ved sin fejl. Man kan godt sige “jamen selvfølgelig siger de undskyld, for det er jo deres omdømme, der står på spil” og yeah, det kan der godt være noget om, men jeg vælger at tro, at de fortryder det og at deres undskyldning er troværdig. Selv hvis valget er bevidst, prøvede H&M måske bare noget nyt af og ville se, hvor grænsen gik? Det lærte de så på den hårde måde.

Jeg håber ikke, jeg har trådt for mange over tæerne, for det har bestemt ikke været min mening. Dog ved jeg godt, man aldrig helt kan undgå det, når man vælger at dele sin mening. Jeg følte bare lidt for at stille den op fra de to sider, som man kan se det fra.

Hvad er jeres egen holdning til denne her H&M shitstorm?

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar