HVEM JEG ER

UPDATE PÅ MIT LIV! SÅDAN GIK MIN NYTÅRSAFTEN + KÆRLIGHED I LUFTEN

2. januar 2018


Hey darlings og velkommen til det nye år

Min nytårsaften gik over alt forventning. Jeg er typen, der kan lide at springe ud i nye ting og nogle vil måske mene, det var lidt crazy at springe ud i, men lad mig fortælle, hvad jeg mener med det.

Jeg holdt nemlig ikke nytårsaften hjemme hos mig selv i Svendborg eller med nogen, jeg kender i Svendborg. Jeg tog et sats og valgte at holde nytår med en fyr, som jeg har haft lidt med i nogle uger. Grunden til at det kan virke lidt crazy, er, at vi faktisk ikke havde mødt hinanden før på dagen d. 31. december. Vi havde facetimet over facebook og snakket en del over telefonen, men ikke mere end det og så vælger vi at mødes på en dag som nytårsaften og holde det sammen. Det blev kun ham og jeg (han hedder forresten Mikkel), men det var så vanvittig hyggeligt og meget bedre end hvad jeg havde forestillet mig. Vi fik noget lækkert mad, som han havde stået for. Vi fik snakket en masse og grinet, opført os tosset til lidt musik og nød til sidst fyrværkeriet sammen. Det er længe siden, jeg har haft så god en nytårsaften.

Vi er ikke kærester, men potentialet er der, vil jeg sige. Jeg har i en stor del af mit liv haft svært ved at lukke folk ind og stole på dem, fordi jeg har oplevet meget svigt.. men med ham? Det føles så nemt og bare så lige til, fordi han gerne vil mig som person. En som rent faktisk accepterer alle mine sider. Bl.a. at jeg er meget følsom på grund af min fortid og det kan være svært for nogle mennesker at håndtere og det forstår jeg 100 %. Derfor betyder det SÅ meget for mig, at jeg har fundet en, som kan lide mig, for den jeg er.

Vi bor ca. 2 timer fra hinanden, men det stopper mig ikke. Jeg har mærket så meget efter indeni mig selv det seneste år. Bl.a. hvad angår, hvad jeg har brug for i forhold til de personer, der skal være en del af mit liv. Der passer han bare virkelig godt ind, for jeg kan godt lide mennesker, der er ægte og som tør stå ved den, de er. Både deres stærke sider, men også de svage. Jeg lærte i 2017, hvem jeg skal samle på. Derfor skræmmer det mig heller ikke, at vi bor 2 timer fra hinanden, for han er det værd og jeg kan mærke min fornemmelse siger, at han er sund for mig. Han kan give mig en del modstand, som jeg virkelig har brug for, når jeg bliver for stædig og så er han simpelthen bare så forstående, beskyttende og til at snakke med om alt. Han vil vide alt, hvad jeg tænker, fordi han vil vide alt om mig og det synes jeg siger rigtig meget om en person.

Jeg håber, I er kommet godt ind i det nye år. 2018 skal nok blive fantastisk! 😀

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar