HVEM JEG ER

6 AF MINE GUILTY PLEASURES

22. december 2017

Photo by Sandra Angelina

Hey darlings

Jeg VED, jeg ikke er den eneste, hvad angår dette indlæg. Nemlig at vi alle har nogle såkaldte guilty pleasures, som vi ikke nævner højt for alle og enhver eller som vi måske holder lidt for os selv. Jeg fik derfor lyst til at være fuldkommen ærlig med 6 af mine guilty pleasures, som jeg ikke lige fortæller om. Dog efter dette indlæg ved endnu flere det, men hva’ fuck? Lad os bare få sandheden på bordet.

Nr. 1. Jeg kan godt lide Rasmus Seebachs musik! Jeg har en lille følelse af, at det på nogen punkter er lidt tys tys med at kunne lide Rasmus Seebach. Jeg ved, der er en del, som godt kan lide hans musik, for ellers ville han nok ikke have haft så stor succes. Det giver vel meget god mening? Jeg vil ikke sige, jeg sætter ikke hans musik på hver dag, men en gang i mellem sker det da. Hans musik har for det meste altid et godt beat og er let at synge med på.

Nr. 2. Jeg hører Justin Bieber! Vi bliver lige i musikkens tema og der må jeg indrømme, at jeg hører Justin Bieber. Jeg har samme forhold til Bieber som med Seebach. Altså at jeg ikke sætter hans musik på voldsomt tit, men jeg synes knægten har talent og kan synge. Ikke mindst kan han også danse og så fejler hans udseende heller ikke noget. Jeg vil dog sige, at det mere var hans gamle musik, som var guilty pleasure og ikke så meget det, han udgiver nu. Det han udgiver nu er så modent og lyder virkelig godt!

Nr. 3. Jeg har en svaghed for kinder bueno! Nøj, hvor jeg elsker kinder bueno og bare chokolade generelt. Det der med at det er en blanding af kiks, chokolade, nødder og karamel.. Ej men altså. Nam nam! Jeg spiser dem ikke så tit, selvom jeg faktisk har nogle liggende i køleskabet. .  Det kunne da godt være, man skulle tage en enkelt, når det nu er fredag….

Nr. 4. Jeg ser serien Hænderne Fulde på Netflix! Jeg ved ikke, hvor mange der kan huske serien Hænderne Fulde, hvor tvillingerne Mary-Kate og Ashley blev verdenskendte barnestjerner. Jeg elskede den serie, da jeg var lille og fandt ud af at den lå på Netflix og så kom frøken Bing lige til at nørde den for vildt. Hvis det så ikke skulle være nok, så har de lavet en hel ny udgave af serien, som hedder “Hænderne endnu mere fulde”, hvor man ser, hvordan de alle er blevet ældre, har fået børn og hvordan generationen har udviklet sig. OMG jeg ELSKER den serie!

Nr. 5. Mary-Kate og Ashley var mine barndomsidoler! Punkt nummer 4 fører til punkt nummer 5. Før jeg overhovedet blev kæmpe Miley fan, som de fleste af jer vist har lagt mærke til.. Så var Mary-Kate og Ashley mine idoler, da jeg var lille. Jeg havde bøger med dem, som jeg læste hver dag (dem har jeg stadig). Jeg havde fanbøger med facts omkring dem (dem har jeg stadig) og jeg havde en masse posters på mine vægge og jeg elskede dem simpelthen. Ashley var min favorit, kan jeg huske og jeg ser stadig nogle af deres film den dag i dag. Det er SÅ hyggeligt!

Nr. 6. Jeg ELSKER de gamle Far til Fire film! I min optik er de gamle Far til Fire de mest hyggelige film, der er blevet lavet og jeg ser dem gerne. Jeg har endda de fleste liggende i min DVD samling. Jeg elsker egentlig bare generelt gamle danske film. Jeg kan ikke helt sætte ord på, hvad det er, der gør det. Jeg tror, det er, fordi de er lavet for mange år siden og derfor er der en speciel sjæl med i filmene.

Det var 6 af mine guilty pleasures. Jeg har helt sikkert mange flere, som jeg gerne skal dele med jer på et andet tidspunkt, hvis I kunne være interesseret i det. Det kan I jo smide en kommentar om, hvis I er og ellers kunne det være spændende, hvis I turde røbe lidt af jeres guilty pleasures i kommentarerne. Ellers må I have en fantastisk jul med dem, I holder af!

Knus Bing

Relaterede Indlæg

1 Kommentar

  • Svar Emilie Ildstein 22. december 2017 at 22:10

    Vildt fedt indlæg, haha❤️ Rigtig god jul!❤️

  • Skriv kommentar