HVEM JEG ER

NOGLE GANGE BEBREJDER JEG MIG SELV FOR AT JEG BLEV SYG

3. november 2017


Hey darlings

Yeah, det har været lidt af en op ad bakke morgen. Jeg tog i skole med højt humør og lige nu skal jeg bare lige sluge det, jeg har fået at vide. Mine planer var, at jeg ville søge ind på Århus universitet til sommer og jeg troede, at det kunne lade sig gøre. Det kan det også stadigvæk, men jeg kan bare ikke søge ind til sommer, hvilket betyder, at jeg skal vente et år mere.

Jeg skal vente et år mere, fordi jeg både mangler at have engelsk på A niveau og et yderligere fremmedsprog på fortsætter B eller begynder A. Jeg blev virkelig ked af det, fordi at jeg ville ønske, at jeg havde fundet ud af det for 2 måneder siden, at det her var, hvad jeg gerne ville, for så ville jeg kunne have nået at springe på engelsk A og på den måde kun mangle et fag. Hvis jeg kun havde manglet et fag, havde jeg kunne nå det. Jeg ved godt, at der ikke er så meget at gøre ved det, men når man virkelig gerne vil noget og man i forvejen har brugt så meget tid på, at finde ud af, hvad man gerne vil med sit liv, så bliver jeg squ’ lidt rørt af situationen.

Da jeg var 16 år gammel, der blev jeg syg med en meget svær depression og gik hjemme et halvt år. Jeg gik i 10. klasse, inden jeg droppede ud og blev syg. Da jeg så blev rask og trappede ud af mine lykkepiller, startede jeg i 10. klasse igen, fordi jeg ville gennemføre det og det gjorde jeg også. På grund af at jeg blev syg med en depression, blev jeg så også forsinket et år i forhold til uddannelse og i forhold til hvor gammel, jeg er. Jeg er kun 22, men jeg har bare så længe ville finde ud af, hvad jeg vil og jeg er typen, at når jeg sætter mig for noget, så går jeg ikke i gang om en uge eller en måned, nej jeg går i gang med det samme.

Jeg ved godt selv, at jeg er blevet den erfaring rigere, at jeg er gået igennem en depression og har kæmpet mig op til, hvor jeg står i dag, men nogle gange bliver jeg irriteret, fordi jeg tænker, jeg kunne være længere nu, hvis jeg ikke havde haft den. Jeg vil ligesom bare gerne bevise overfor mig selv, at jeg fandme godt kan. Jeg beviser det allerede her til sommer, hvor jeg får min hue og som bare kommer til at betyde så meget for mig. Jeg ved ikke lige, hvorfor jeg deler det her på min blog, men jeg havde brug for at komme ud med det på en eller anden måde.

Jeg tror også lidt, jeg bare gerne vil vise, at selvom man har kæmpet i alt for mange år og man er nået til et punkt, hvor man hviler i sig selv.. at så er der stadig nogle ting, som kan være svære, fordi man skal losse sig selv i røven noget mere(undskyld mit sprog), hvis man har været psykisk langt nede. Det kender I måske selv, at man skal ligesom holde mere fast i sig selv.

Der er ikke så meget at gøre ved det og jeg må bare gøre det, der skal til, men jeg havde bare lige brug for at lufte tankerne og lader tårerne strømme ud, imens jeg skriver det her. Det er en blanding af en masse frustrationer og følelser, men jeg tænker, det er bare, fordi jeg så gerne vil det og det betyder noget for mig.

Knus Chanette

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar