HOLDNING

ER DET NORMALT AT DROPPE EN PERSON UDEN AT FORTÆLLE VEDKOMMENDE?

31. oktober 2017


Hey darlings

Yeah, nu træder jeg måske nogle over tæerne, men jeg siger egentlig bare min mening. Jeg har oplevet, at hvis jeg har haft noget kørende med en og personen pludselig ikke vil mere, så lader personen bare være med at svare. Jeg kan forstå, hvis man har flirtet lidt og samtalen bare er fated ud, når man har skrevet og man derefter ikke høre mere fra hinanden.. men hvad jeg ikke forstår, er, hvis man har ses en masse gange og har haft noget kørende seriøst eller det måske kunne udvikle sig og han eller hun så pludselig bare stopper med at svare på ens beskeder.

Jeg kan ikke helt se logikken nogen steder. For jeg synes, at hvis man når til et punkt, hvor man mister interessen, så er det mindste, man kan gøre vel, at melde det klart ud? For det andet synes jeg bare, det er virkelig respektløst og efterlader den anden part i en uvidenhed. Vedkommende må i stedet bare gå i 1-2 uger uden svar og derefter selv gætte “nå, han eller hun mistede vist interessen”. Jeg ved ikke, om det bare er nemmere eller fordi man ikke vil stå ansigt til ansigt med den konflikt, der kan opstå. Selvfølgelig vil man ikke såre nogen med vilje, men jeg personligt selv bliver mere ked af at gå i uvidenhed.

Jeg fik lyst til at åbne mine tanker omkring det her emne. Som regel gør jeg ikke den slags på min blog, men jeg tænker, det kan være meget sundt at drøfte forskellige emner og se hvor jer mine kære læsere står henne. Ikke mindst er det noget, jeg har hørt og set måske er lidt blevet en normal ting, at man bare holder op med at svare og så gætter den anden person det nok i sidste ende. Jeg forstår bare ikke pointen i det.

Hvad er jeres holdning? Er det fint nok eller kunne man lige så godt bare sige tingene, som de er?

Relaterede Indlæg

1 Kommentar

  • Svar Katrine Skovgaard 8. november 2017 at 10:27

    Hvad er der dog sket, det der er megadårlig stil af dem jo… er det mht. en dreng eller er det faktisk en veninde det drejer sig om. knus

  • Skriv kommentar