HVEM JEG ER LIVSSTIL TIPS

JEG TOG ET GRÆNSEOVERSKRIDENDE VALG I DAG

24. oktober 2017


Hey darlings

Jeg vælger i dag at fortælle noget lidt personligt, men jeg vælger at dele det, fordi jeg ved, der er andre derude som har det ligesom mig. Du kender sikkert selv til det med, at du skal stå og fremlægge foran en hel klasse. Det kan enten være, hvor I er 2-3 personer eller også skal du fremlægge alene, fordi det har læreren valgt, at alle i klassen skal gøre.

Hvor vil jeg så hen med det her? Jo, jeg stod selv i den situation i dag. Eller jeg har haft stået i den de sidste 2-3 uger og hvis der er noget, jeg har virkelig svært ved, så er det at fremlægge. Jeg er desværre ramt at socialangst og derfor er en fremlæggelse en af de værste situationer, jeg kan sætte mig selv i. Jeg ved godt, at man ikke skal flygte fra sin angst, men se den i øjnene. Dog mener jeg også, at ens socialangst ikke bliver bedre, hvis man kaster sig selv ud i noget, man ikke er klar til. Jeg tror på, at små skridt er vejen frem, men jeg tror også på, at det i den grad hjælper, hvis man står op for sig selv.

Jeg kunne mærke, at hver gang en ny skulle fremlægge, at jeg begyndte at ryste, min kropstemperatur blev varmere og jeg kunne mærke tårerne pressede sig på. Bare tanken om at skulle stå og fremlægge alene foran en hel klasse, gjorde mig ilde til mode. Jeg ved folk, der ikke har prøvet angst måske vil sige “jamen hvad er det værste der kan ske?”, men for en der har angst, er det ikke bare lige en tanke, man tænker igennem. For når vi ikke står i situationen, kan vi måske godt stå og sige til os selv, at det ikke er så farligt og at det er åndssvagt, at vi får det sådan, men når vi står i situationen, er det bare ikke så nemt. Der spreder sig en form for panik i kroppen og jeg har endda prøvet, hvor angsten allerede sad i min krop, uden at jeg havde lagt mærke til det.

En ting jeg gjorde for at gøre situationen bedre for mig selv, var, at jeg bad om en snak med min lærer. Her fortalte jeg, at jeg havde socialangst og på den måde havde min lære noget, at forholde sig til og var forstående overfor det. Jeg tog altså ansvar for mig selv og stod op for mig selv. Jeg vil indrømme, det var grænseoverskridende, for det er aldrig nemt at fortælle om sine svagheder til en, man på ingen måder kender personligt. Dog er der rigtig mange, der har det på samme måde og lærerne på ens skole har sikkert hørt noget lignende. Angst kan virke så flovt, fordi det ikke er noget, man snakker så meget om, men jeg vil faktisk mene, at man er virkelig stærk, hvis man tør åbne op omkring det.

Har I angst? Hvis I har, hvilken type angst og hvordan håndterer i det? 🙂

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar