HOLDNING

AT VÆRE ORDBLIND | FOREDRAG MED CHRISTIAN FUHLENDORFF

5. oktober 2017

Hey darlings

Jeg håber, I har en fantastisk torsdag derude. Tirsdag aften var jeg til et foredrag på min skole, som man havde mulighed for at se helt gratis, fordi jeg netop går på VUC. Foredraget blev holdt af komikeren Christian Fuhlendorff og det var virkelig godt! Jeg havde håbet på, at han ville være sjov og at det ikke bare var et seriøst foredrag, fordi det er jo sådan, man kender ham og sådan man har set ham. Det var virkelig godt og han var sjov hele vejen igennem. Der var også nogle seriøse moments, når han lige skulle fortælle en bestemt situation for ham i forhold til det at være ordblind, men ellers lavede han en joke ud af det hver gang.

Jeg selv har ikke noget imod ordblinde. Min eks kæreste Paw er f.eks. ordblind og jeg mener bestemt ikke, at det er noget at være flovt over. Det pointerede Fuhlendorff også i sit show. At der er ikke nogen, som ikke vil være i gruppe med en, som ikke staver, nævnte han på et tidspunkt. Han mente, at man måske tit selv planter i sit hoved, at folk ser ned på det. Jeg skal ikke kunne sige, om han har ret, men jeg kan godt følge ham i det, han siger.

Jeg er ikke selv ordblind og derfor når jeg skulle hjælpe Paw med at stave noget, så følte jeg mig beæret og fordi jeg elsker at stave og skrive, så kunne jeg godt lide at hjælpe ham på den måde. Jeg har også respekt for, hvis man som ordblind godt tør bede om hjælp, for der er ikke noget galt i det. Man kan måske føle sig lidt flov over det, men jeg synes egentlig bare, det er så sejt, hvis man tør indrømme sin svaghed.

I sit show snakkede Fuhlendorff også om, at dem som så ikke er ordblinde, de har bare noget andet, de går og slås med. Alle går og slås med et eller andet og det har han jo så ret i. Han fremhævede også, at det er en god ting at være ordblind på en måde, fordi at når man kommer ud på arbejdsmarket, så er man en fighter. Netop fordi man har kæmpet dobbelt så meget som f.eks. en som mig, der ikke er ordblind og der må jeg virkelig give ham ret. Det er så fedt, at I ikke giver op, men i stedet fokuserer på noget, I er gode til.

Selvom der var blandet komik ind i foredraget, så lærte det mig alligevel en hel del. Hvordan I tænker og hvordan I husker ord. Nogle gør det f.eks. med farver og billeder. Jeg synes, det er fantastisk og jeg har respekt for dem, som er ordblind.

Relaterede Indlæg

1 Kommentar

  • Svar Katrine Skovgaard 6. oktober 2017 at 23:38

    Haha det lyder da megafedt, kan virkeligt godt lide hans stil og form for humor! Kan du huske hvad han sagde omkring egne (dårlige) oplevelser? Han virker nemlig mest som én der like altid har haft det pærelet med det sociale pga. udstråling..måske bare en tanke. Vildt også at det var gratis!!

  • Skriv kommentar

    Videre til værktøjslinje