HOLDNING INTERESSER

GÅR DANMARK VIDERE TIL FINALEN?

11. maj 2017

Hey babes!

Uuh, det bliver spændende at se i aften, om Danmark går videre til finalen på lørdag. Til at starte med, ville jeg gerne have, at Ida Una vandt, men jeg er faktisk virkelig tilfreds med, at det er Anja. Jeg har derfor skiftet lidt mening, fordi Anja virkelig bare kan synge like nobody else og jeg tror og føler, at vi har gode chancer i aften.

Sidste år var det Lighthouse, som kæmpede om en kamp i finalen, hvor vi ikke fik en finaleplads og der spåede man heller ikke Danmark til at gå videre. I år er det dog helt andre ord, som bliver sagt om Danmark. Vi har rent faktisk en chance for at gå videre!

Jeg glæder mig til i aften. Der skal hygges med noget lækkert og så skal jeg bare sidde og krydse fingre. Ligesom der er nogle, der går op i fodbold, håndbold eller whatever, så er Melodi Grand Prix min ting. Jeg elsker det og synes, det er et fantastisk koncept og underholdning. Melodi Grand Prix er noget, jeg har set siden, jeg var helt lille. Jeg ser både det for børnene og det for de voksne. Det er bare en ting, man ikke kan tage fra mig. Jeg drømmer faktisk om, at få lov til at opleve det live. Måske det bliver til virkelighed næste år!

Jeg ved, der er nogle, som bliver ved med at skrive “ej, vi går i hvert fald ikke videre” eller lignende kommentarer og nej det har du faktisk ret i. Hvis du bliver ved med at skrive, vi ikke gør, så gør vi heller ikke. Jeg vil heller være positiv og håbe på det bedste for Danmark! Selv sidste år håbede jeg også på det bedste. Det kan godt være, at Lighthouse ikke var min favorit til at vinde sidste år, men derfor accepterede jeg stadig, at det var vinderen og så måtte man håbe på det bedste. Det samme gør jeg i år. I stedet for at sige, vi ikke går videre, synes jeg heller, man skal støtte vores land.

Hvad tror I? Tror I vi går videre? 🙂

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar