MELODI GRAND PRIX 2017 | MINE 3 FAVORITTER

ANMELDELSE AF SILAS HOLST – BAG DANSEN

_DSC0079

Hey babes

Jeg er typen, der elsker at læse. Jeg gjorde det rigtig meget som barn og tror ikke, jeg har tal på, hvor mange Mary-Kate og Ashley bøger, jeg har læst. Dog læser jeg ikke så meget mere, men vil gerne begynde på det igen.

Forleden læste jeg bogen med Silas Holst – Bag Dansen og det var faktisk anden gang, jeg læste den. Jeg kunne ikke helt huske den fra første gang, jeg havde læst den og derfor var det godt lige at få genopfrisket, hvad den handlede om. Derfor må jeg sige, at jeg var virkelig fascineret og synes, han er noget så inspirerende.

Jeg har selv danset siden, jeg var 4 år gammel og derfor synes jeg, at det var inspirerende at læse om hans rejse. Han starter med at fortælle, at han blev mobbet hele vejen gennem folkeskolen på grund af, han var overvægtig og han syntes, at det var pinligt at fortælle sin mor om det. Han deler mange af sine personlige tanker i alle situationer. Bl.a også da han sprang ud som homo og fik sin første mandlige kæreste. Til at være forvirret, om det var dansen, han ville fokusere på eller mere teateret.

På grund af alle de personlige tanker og frustrationer han har haft i hver situation og som han har valgt at dele i bogen, gør, at jeg bliver fascineret, fordi jeg selv kan genkende de tanker og frustrationer. Jeg har tit troet, at det var underligt, at jeg tænkte sådan og sådan i en bestemt situation. Jeg kan via Silas se, at jeg ikke har tænkt total mærkeligt, men at jeg måske bare har været bevidst om, hvordan jeg havde det. Han fortæller bl.a. om sin erfaring gennem gymnasiet. Han gik ikke så meget op i karakterene og at det også kunne ses på hans karakterblad, men det gjorde ham ikke så meget, fordi for ham var det det sociale, der var vigtigst. Der kan jeg genkende mig selv. Jeg går selv på kreativ HF på VUC (hvilket vil sige gymnasialt niveau) og for mig er karakterene heller ikke så vigtige.

Bogen er delt op i afsnit efter forskellige perioder i hans liv. F.eks. gymnasiet, hans første mandlige kæreste, dansen, osv. Hvert afsnit er ikke lige langt, men der er ikke nogen af afsnittene, som er for lange og jeg synes ikke, man kører træt i at læse bogen. Jeg får derimod lyst til at læse mere og mere omkring hans tanker og valg i forhold til de forskellige ting.

Hvis jeg skal nævne en negativ ting ved bogen, er det, at der var en del stavefejl. Hvilket gjorde, jeg lige måtte læse en eller flere sætninger om igen, for at det gav mening.
Ellers var der ikke noget negativt om den. Jeg overvejer faktisk allerede at få fat i en anden bog, som han også har udgivet.

Er der nogen af jer, som har læst den? Hvis I har, hvad synes I så om den? 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MELODI GRAND PRIX 2017 | MINE 3 FAVORITTER