HVEM JEG ER LIVSSTIL

OPDATERING! JEG FLYTTER

7. februar 2017

_DSC0022 (2)1

Hey babes!

Jep, jeg skal flytte! Jeg flytter hjemmefra igen. Siden slutningen af august har jeg boet hjemme hos min far og hans kæreste og mit mål har lige siden været, at finde mit eget. Mest fordi jeg kan mærke, at jeg er vokset rigtig meget i personlighed og jeg er blevet mere voksen (som det så smukt hedder).

Jeg vælger at flytte for mig selv og ikke sammen med en veninde eller noget, fordi jeg føler, det er en erfaring, jeg gerne vil have og så har jeg også bare lidt brug for bare at være mig. Jeg vil gerne kunne gøre tingene på min måde og ikke blive irriteret over, at en veninde gør tingene på en anden måde, hvis I forstår? Når jeg så har prøvet det, kan vi se, hvor jeg så står henne.

Lejligheden er ikke så stor, men jeg er jo også bare mig. Lejligheden er 35 kvd og er en etværelses. Den ligger i Svendborg, hvor jeg i forvejen går i skole og derfor kunne andet ikke betale sig. Ellers har jeg Føtex bogstaveligt lige i min baghave, 10 minutter på cykel til skole, 5 minutter til gågaden og det samme til stationen, plus der er en have med til lejligheden. Jeg glæder mig sindssygt.

Dog går der lidt tid, før jeg kan flytte ind, da den lejer som bor der, først flytter ud tidligst d. 7 april, men så har jeg også mulighed for at spare op til et spisebord imens.

Hvis du har prøvet at flytte hjemmefra, bor alene eller skal til at flytte, må du meget gerne kommentere i indlægget, hvordan det har været 🙂

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar