HVEM JEG ER

TANKER & FRUSTRATIONER |Depression?

25. oktober 2016

IMG_8446logo

Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil med det her indlæg, men jeg ved, at jeg gerne vil ud med en masse tanker. Jeg er så bange for, at jeg er røget ind i en depression igen, at jeg nærmest er bange for at udtrykke mig. Det lyder mærkeligt og giver måske heller ikke mening i mit eget hoved, men alligevel gør det.

Jeg fik min første depression som 16 årig (jeg har sikkert gået med den meget længe, men vidste det bare ikke) og jeg blev rask som 17 årig.

Depression er noget fanden har skabt. Sorry mit sprog, men det mener jeg. Det er noget af det værste og man går bare rundt i denne her cirkel, hvor man ingen energi har, man punker sig selv, fordi man gerne vil lave ting og man kommer også ud, men alting virker alligevel så uoverskueligt og det virker bare ikke som om, at det nogensinde får en ende.

Min depression fik en ende og jeg havde fået det bedre med mig selv og kunne klare en uddannelse. Det var lidt svært til at begynde med, fordi jeg ikke havde gået i skole et halvt år, så der var kræfter, som skulle bruges, men som ikke var blevet brugt i lang tid.

Nu sidder jeg så som 21 årig og skriver dette indlæg. Jeg er ikke ude i det samme igen, for jeg har ikke selvmordstanker, som jeg havde dengang, men noget er sikkert: Jeg har det ikke godt. Jeg magter ikke at komme i skole, for uddannelsen er ikke hvad jeg troede, den ville være. Jeg får dårlig samvittighed, hvis jeg ikke tager afsted, men samtidig sidder jeg og er ked af det oppe i skolen og kan ikke overskue det. Det at skulle tage sko på og cykle afsted mod skole, er noget af en kamp.

Samtidig tog jeg også afsked med en person, som var ret tæt på mig og det gjorde jeg for snart et halvt år siden. Jeg har ikke vidst, om jeg skulle fortælle, hvem personen er, men I får det at vide alligevel. Jeg gider ikke være bange for at snakke om det. Den person som jeg valgte at cutte kontakten til for ca. 6 måneder siden, er min mor. Det var det bedste, jeg kunne gøre for at passe på mig selv.

Uddannelse, bloggen, min mor, venner, jeg er stresset, får angst symptomer hver morgen og jeg ved ikke, hvordan jeg skal få en ende på det hele.

Jeg har ikke lyst til at være syg igen, men hvis det er det, som er ved at ske, så håber jeg, at I stadig vil følge med på min blog og at I vil følge min kamp.

Jeg skal nok få det godt igen, men goddammit hvor føles det som om, det ikke får en ende.
Jeg ved ikke engang, om jeg skal dele det her med jer, for det føles måske ynkeligt? Men jeg gør det, fordi måske nogle af jer kan se jer selv i mine tanker.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar