HVEM JEG ER

CHANETTE BING | JEG VIL IKKE LÆNGERE VÆRE OVERFLADISK

13. oktober 2016

Yeah, hvad mener jeg egentlig lige med den overskrift?

14671289_10209919445374555_8499662907090849361_n

Jeg har det meget med at lægge en del selfies op på min facebook eller billeder af noget nyt tøj, som jeg har fået hjem. Det nye tøj deler jeg selvfølgelig også her, men når man deler så mange selfies af sig selv og viser sig rigtig meget frem, så kan det hurtigt godt komme til at virke overfladisk.

Jeg har længe, hvad det angår bare kørt rundt i ring. Jeg har virkelig tænkt over “hvordan kommer jeg til bunds i det?”. I går var der så en meget nær ven, som valgte at banke lidt fornuft ind i mit hoved og fik mig til at forstå, hvordan jeg egentlig måske fremstiller mig selv og det kunne jeg godt se. Dette ønsker jeg selvfølgelig ikke og jeg har derfor valgt at indrømme denne lidt store ting (synes jeg) og I vil derfor ikke se så meget til af mig og mit ydre på bl.a. Facebook.

Jo, jeg kommer til at vise, hvad jeg har fået hjem, mode inspiration og outfit indlæg som jeg plejer på min blog og jeg skal også have taget nye model billeder her lørdag, som jeg viser frem på min facebook, fordi det er noget jeg elsker. Dog kommer der bare ikke ret mange oplæg med selfies eller gamle model billeder, fordi jeg faktisk ikke føler, det er mig.

Jeg har bare ikke helt vidst, hvordan jeg skulle stoppe det. Min mor fik desværre ind i knolden på mig som lille, at mit udseende havde en stor indflydelse på, hvem jeg var og det har fået mig til i mange år at tro, at jeg kun var noget på grund af mit udseende.

Jeg vil i stedet vise folk, hvem jeg faktisk er. For jeg har en masse at byde på. Ikke at jeg ikke synes jeg er en køn pige, men jeg er bare så meget mere end det. Jeg vil vise folk, hvem Chanette egentlig er. Hende med en lidt for plat humor til tider, hende som får folk til at grine og smile (de to ting hænger vist sammen) og hende som generelt bare er en sød og omsorgsfuld pige.

Jeg føler mig endnu mere forbundet med mig selv efter min beslutning.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar