FASHION

FORDELE OG ULEMPER VED AT HANDLE PÅ NETTET

28. september 2016

14489678_10209764198493480_1850721647_o

Jeg ved ikke med jer, men jeg elsker at handle på nettet og over halvdelen af mine kjoler er i hvert fald fra nettet. Selvom jeg elsker at handle på nettet, så kan der også være ulemper ved det og jeg har derfor lavet en liste med fordele og ulemper ved at handle på nettet. Måske I er enig?

Fordele

1. Mere unikt tøj! Jeg oplever generelt, at der findes meget mere fedt tøj, hvis man kigger på nettet frem for i en virkelig butik. Jeg ved ikke, om det er fordi, de bare er mega seje til, at få tøjet til at se bedre ud eller om, der bare er mere fedt tøj på nettet? Jeg tror på det sidste!

2. Man kan gøre det hjemmefra! Ikke at jeg er specielt doven, for jeg holder mig aktiv, men det er så smart, at hvis man sidder på en helligdag eller en søndag, butikkerne har lukket eller hvad det nu kan være og så kan man købe sit tøj, sko, tasker, accessories, osv. på nettet! Man skal bare gå ind på sin yndlings shoppingside, forelske sig lidt, svinge kortet og så er det gjort. Dejlig nemt!

3. Som regel billigere priser! Det er måske ikke altid, men i hvert fald for det meste kan man købe billigere tøj osv. på nettet. Der findes mange billige hjemmesider med alt, hvad hjertet begærer, hvis bare man kender de rette sider 😀

Ulemper

1. Man ved ikke om man kan stole på siden! Når jeg besøger en ny hjemmeside, jeg ikke kender, så er min første tanke altid, når jeg kigger mig lidt omkring på siden, om man nu kan stole på den? Heldigvis er der sådan noget som trustpilot, hvor mange af hjemmesider er, men hvis de f.eks. ikke er, så kan man godt blive lidt ekstra skeptisk. Dog kan man finde guides til at spotte, om en hjemmeside er real.

2. Man kan ikke være sikker på at størrelsen passer! Det har jeg prøvet et par gange, hvor jeg tænker “jeg plejer at være en størrelse XS i kjole”, når den så kommer, kan den sagtens være for lille eller måske endda for stor, fordi det afhænger af, hvordan kjolen er lavet. Det samme gælder sko. Det kan også svinge rigtig meget og der er ikke noget mere nederen end, hvis man er nødt til at returnere. Dog skal det siges, at hvis man er vant til at handle på den samme hjemmeside igen og igen, så begynder man nok til sidst at kende størrelserne nogenlunde.

3. Man kan ikke se kvaliteten af varen! Hvilket vil sige, at det kan se iih og ååh så godt ud på billederne, men når man så modtager pakken, får den pakket ud og står med produktet i hånden, så kan det være noget værre bras.

Det her var nogle af mine fordele og ulemper ved at handle på nettet. Kommenter endelig i kommentaren om, hvad du synes er en fordel eller ulempe ved at handle på nettet 🙂

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar