HOLDNING

HOLDNING | DERFOR SKAL KVINDER HAVE LOV TIL AT AMME OFFENTLIGT

14. juli 2016

13643040_2083296225229377_164389059_n(1)

Jeg kan godt forstå jer, som ikke bryder sig om at se på, når en kvinde ammer sit barn (hvad skulle hun sjovt nok ellers amme), for jeg synes generelt heller ikke, at der findes ret mange flotte bryster og de fleste er virkelig ikke særlig charmerende, måske det har noget at gøre med, at jeg er hetero? Who knows? Kald mig sippet hvis du vil, men det er bare min mening. Det er ikke særlig rart at kigge på kort og godt.

Dog har en mor ikke herredømme over, hvornår ens baby er sulten og hvis en baby begynder at vræle, er det de færreste, som gider høre på det. Derfor tænker nogle måske “jamen de kan jo bare bruge flaske”, når de er ude i det offentlige og det kunne jeg også sagtens sige, da jeg ikke har forstand på børn eller har planer om at få det lige foreløbig. Alligevel kan jeg godt forstå, at en mor helst vil amme sit barn frem for at give det en flaske, fordi der er det her specielle bånd mellem en mor og et barn tænker jeg. Uden at have nogen som helst forstand på det og man vil selvfølgelig gerne give sit barn det aller bedste.

Dog har jeg et lille tip til dig derude og faktisk et som alle kan bruge, hvis de ikke gider kigge på en person, der ammer og det er faktisk noget, som vi alle er født med. Det kaldes en nakke. Den kan man bruge til at dreje fra den ene side til den anden side og på den måde kan man kigge den anden vej. Igen, jeg synes måske heller ikke, at det er det mest eftertragtende, men ligesom at du skal have lov til at være der (lad os bare sige på en restaurant), så skal moren og barnet også. Den eneste løsning på problemet jeg kan se, er, at den der har et problem må gå og finde et nyt sted. Jeg ved godt, at nogle synes det er ligefrem klamt, men igen lad os ikke gøre det til noget større end, hvad det egentlig er.

Det er trods alt bare en mor, der tager sig at sit barn.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar

Videre til værktøjslinje