HOLDNING

HOLDNING – KAN MAN VÆRE KÆRESTER 2 GANGE?

23. juni 2016

Dette er et emne, de fleste nok har en mening om. Skal man gå tilbage til en “fuser” og hvornår skal man ikke? Og kan man egentlig godt blive kærester igen efter et breakup?

_DSC0284

Kan man være kærester 2 gange?
Lad os tage udgangspunkt i min kæreste og jeg. Det er anden gang, vi er kærester nemlig. Første gang holdt vores forhold i 1 år og 2 måneder og derefter var vi adskilt i 3 måneder og blev derefter kærester igen. Nu har vi så været sammen i snart 2 år og 4 måneder. Tiden flyver! Kan det egentlig fungere anden gang? Ja, det kan det vel.
Jeg vil så sige, at hvis ens partner har været en utro, så er det klart, hvis man ikke har lyst til at finde sammen igen og det vil nok heller ikke fungere, fordi der er en stor tillid, som er blevet brudt.

F.eks så har min ældste bror og hans kæreste også været gået fra hinanden. Jeg kan ikke lige huske, hvor længe de var sammen, men de slog i hvert fald op og nu er de sammen igen og har været det i nogle år.

Hvad jeg prøver at fortælle, er, at man ikke skal være bange for at gå tilbage til sin eks, hvis man selv føler, det er det rigtige. Dog synes jeg også, man skal mærke godt efter og være helt sikker på sin beslutning.
Plus, det kan være en god ting at være kærester for anden gang. Begge parter ved nogenlunde, hvad man går ind til og man kender allerede hinanden og kan lære hinanden at kende på endnu flere punkter end i det første forhold og så ved man også hvilke ”fejl”, man ikke skal begå i det nye forhold.

Backstage picture by Sandra Angelina 

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar

Videre til værktøjslinje