HVEM JEG ER

STATUS PÅ LIVET

19. maj 2016

Jeg var egentlig stået op og var sikker på, at jeg nok skulle klare mig igennem denne her dag. Det blev så ikke helt, som jeg havde planlagt. Da jeg stod op, var der en lille ting, som fik mig helt ud af kurs og samtidig med at give slip på denne her person, som også fylder rigtig meget, så brød jeg bare sammen. Jeg fik snakket lidt med min kæreste, som syntes jeg skulle blive hjemme og jeg fik snakket med min far, som et syntes det var en god ting at blive hjemme, men om jeg ikke skulle tage afsted alligevel, for at kunne tænke på noget andet.

Jeg endte med at tage afsted til skole, fordi jeg tænkte, at min far havde ret. Da jeg så kom derop, havde jeg glemt, at vi ikke skulle være i det samme lokale, som vi plejer og det andet lokale som jeg fandt ud af, vi skulle være i, vidste jeg ikke hvor lå. Jeg gik derfor en smule i panik og samtidig med at jeg stadig var sårbar, endte det ud i, at jeg fik angst og måtte simpelthen bare væk. Det blev for meget på en gang og nu sidder jeg så herhjemme og skriver dette. Jeg ringede direkte til min far, som godt forstod mig, for jeg skal virkelig passe på mig selv i denne hårde tid.

Status på mit liv

Som I nok kan læse ud fra teksten foroven, så er jeg lidt skrøbelig og det kan være svært for mig, at være tilstede i mine tanker efter det fra i lørdags. Jeg bryder sammen ca. 1 gang om dagen. Ikke fordi jeg tænker på denne her person hele tiden, men det ligger i baghovedet og selvom jeg ikke engang ved hvorfor, så ender jeg med at sidde og græde helt vildt. Jeg ved godt, at jeg bryder sammen, fordi det her er en hård omgang og det er svært at give slip og så har jeg da også eksamen oveni. Jeg får så dårlig samvittighed, hvis jeg ikke tager i skole, men det er fordi, at jeg vil vise, jeg er stærk og at jeg kan klare hvad som helst, for det kan jeg også næsten. Derfor er status på mit liv, at jeg kæmper rigtig meget, prøver at holde humøret oppe og at jeg ser frem til at få eksamen overstået. Jeg fortjener virkelig sommerferie!

IMG_0005(1)

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar