HVEM JEG ER

10 MÆRKELIE FACTS OM MIG

24. april 2016

Jeg er vist lidt en speciel pige på mange punkter, ikke at jeg skal lyde virkelig selvglad, men jeg gør nogle ting, som på nogle punkter er lidt sjove, men også anderledes. Det kan selvfølgelig være af nogle af jer, gør nogle af de samme ting. Dette indlæg er også med til, at I kan lære mig lidt bedre at kende og måske få et smil på læben 😀
Let’s go!

_DSC0014

Jeg hader at blive beskidt! Nu lyder jeg måske snobbet, men jeg kan virkelig ikke lide at blive beskidt. Jeg hader det. Jeg kan godt tage en opvask og få lidt skidt på mig, men lige så hurtigt som det er kommet på mig, lige så hurtigt skal det af og jeg nærmer mig generelt ikke noget, hvor jeg ved, jeg bliver en lille smule beskidt. Det har ikke noget at gøre med, at jeg er bange for bakterier. Jeg er simpelthen bare pige med stort P og jeg kan ikke have det 😀

Jeg har en lille smule højdeskræk! Jeg har ikke altid lidt af højdeskræk, men det startede, da jeg var på en ferie i Tyrkiet. Vores hotel lå langt oppe i bjergene og der var et område, hvor der var en bar og så var der glasgitter rundt omkring det område. I stedet for at fokusere på, at der var en smuk udsigt over byen fra hotellet, kom jeg til at tænke ”hvis jeg falder ned her fra, så gør det virkelig av” og så startede det derfra. Egentlig lidt mærkeligt måske?

Jeg kan ikke fordrage at sole mig! Eller fordrage er måske for meget sagt, men jeg virkelig ikke lide det. Jeg keder mig og vil helst gerne lave et eller andet, hvilket vil sige, at hvis jeg skal til stranden, så når jeg har lagt mit håndklæde og alle min ting så går jeg direkte i vandet. Efter jeg har været i vandet, så går jeg selvfølgelig op til mit håndklæde igen, for jeg strander ikke mig selv nede i vandet, men så plejer jeg at sidde måske 10-30 minutter, hvor jeg tegner i sandet eller noget andet, for derefter at smutte i vandet igen. Jeg kan ikke ligge stille og bare sole mig. Jeg bliver rastløs og så kan jeg ikke klare solen, som stirre ned på mine øjenlåg.

Jeg får gåsehud af sodavandsis og generelt frosne ting! Som lille har man jo mælketænder og når de falder ud, så kommer der forhåbentligt eller normalt nogle nye tænder ud, som man skal gå rundt med hele sit voksen liv. Siden mine nye tænder voksede ud, har jeg ikke kunne spise sodavandsis eller klare noget som helst frossent. Hverken en fryser eller noget der bare siger lyden eller hvis jeg ser en person, der tager en bid af en sodavandsis, det er næsten det værste. Bare tanken om det imens jeg skriver det, er forfærdelig og jeg har ikke spist en sodavandsis siden, jeg var lille.

Jeg elsker at se tegnefilm! Jeg kan godt lide at se Cartoon Network, når de gamle tegnefilm såsom Powerpuf Pigerne kommer og alle dem der. Jeg har heller ikke noget imod, at tage i biografen for at se en tegnefilm fra enten disney eller de andre der findes. Sidst, men ikke mindst, så har jeg da også set Barbie på Netflix og har også fornylig købt en film med barbie. Som sagt, der er intet i vejen med at holde fast i sit indre barn og jeg gør det mere end gerne med en ordentlig skål chips 😀

Jeg foretrækker sølv smykker! Jeg har og går nærmest kun med sølv smykker. Det er sjældent, jeg finder et guld smykke, som jeg kan lide og så synes jeg også hurtigt, at guld kan komme til at se fake ud. Jeg synes generelt bare, at sølv er flottest og sådan har det altid været.

Jeg tygger altid 2 stykker tyggegummi af gangen! Jeg ved ikke hvordan det er blevet til 2 stykker altid, men jeg tror det er fordi, at når jeg propper et stykke i munden, så føles det for mig ikke som om, at der er så meget at tygge i og 2 føles bare altid godt. Folk der kender mig rigtig godt, kender også til det med tyggegummiet og selvom jeg spørger om jeg må tage et stykke, så ved de godt, at jeg skal have 2 😀

Jeg kan virkelig ikke lide at have mit hår i en hestehale! Jeg har det altid, når jeg træner af praktiske årsager, men ellers så har jeg altid løst hår og jeg tager også elastikken så hurtigt som muligt ud af mit hår, når jeg er færdig med at træne. Jeg har kun hestehale, hvis jeg virkelig skal eller som sagt af praktiske årsager.

Jeg er besat af leopard mønster og glitter! Besat er måske et voldsomt ord, men jeg kan bare virkelig godt lide tøj med enten glitter eller leopard. Begge dele på et stykke tøj bliver for meget, synes jeg, men du kan være hundrede procent sikker på, at jeg lige skal hen og kigge på tøjet, hvis det består af en af de to ting.

Jeg gør de ting jeg sætter mig for! Det er en egenskab, jeg er født med, tænker jeg? Det kan f.eks. være, hvis jeg gerne vil tabe mig eller bare et eller andet, jeg virkelig gerne vil opnå. Så gør jeg alt for, at det bliver til virkelighed. Jeg kan måske være tæt på at give op af og til, fordi nogle ting kan virke uoverskueligt, men jeg bliver stadig ved og lader ikke dårlige undskyldninger komme i vejen. Jeg er generelt ikke typen, der er god til dårlige undskyldninger.

Det var 10 mærkelige facts om mig! Skriv gerne en kommentar, hvor du fortæller et eller andet mærkeligt om dig selv.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar