HVEM JEG ER

DERFOR ENDTE JEG NÆSTEN PÅ PSYKIATRISK AFDELING

23. april 2016

Jeg har før på bloggen været meget ærlig omkring min fortid. I ved ikke alting, men I ved meget og jeg kan en måde også godt lide at dele min fortid, fordi jeg ønsker at være så ærlig overfor jer mine læsere som muligt. Jeg deler meget om mine modelbilleder, mode og alle de positive ting, men bag alt dette er der jo også en Chanette, som kæmper med rigtig mange ting og som i den grad ved hun ikke er perfekt. Her er mine hudløse ærlige ord:

Jeg endte næsten på psykiatrisk afdeling
I det tidsløb hvor jeg bad om hjælp, der havde jeg selvmordstanker og jeg syntes generelt ikke, at nogen ting var noget værd mere. Jeg bad som sagt om hjælp og gik hos en psykolog et halvt års tid, som hjalp mig rigtig meget og både psykologen og min far er grunden til, at jeg er her i dag. Thank god! (Jeg er dog ikke kristen). Første gang jeg var hos psykologen, var sammen med min far og hans kæreste hvor vi fik snakket lidt om alt det, jeg havde været igennem og derefter var det kun mig og psykologen til samtalerne. Så var jeg der 2. gang og da vi nåede til 3. samtale, følte jeg for at være lidt mere ærlig omkring mine tanker, for af en eller anden grund følte jeg, at det skulle ud.
Jeg fortalte psykologen, at jeg havde selvmordstanker og jeg kan huske at min psykolog blev helt urolig. Hun var ikke ved at græde, men hun var næsten parat til at sende mig på psykiatrisk afdeling og turde nærmest ikke lade mig cykle hjem alene, for hvad hvis nu jeg gjorde noget ved mig selv, som jeg ikke skulle? Jeg kan godt følge hende og det er jo selvfølgelig skræmmende at få at vide, men jeg prøvede at berolige hende og forsikrede hende om, at jeg godt kunne cykle hjem, uden jeg ville gøre noget ved mig selv. Der er ret langt fra at have tankerne og så til at faktisk udføre den slags handling, af hvad jeg har erfaret i hvert fald.

Jeg gik hos en selvmords klinik
Jeg kan huske igennem alt det med psykologen, lykkepiller og min depression, der gik jeg også hos en selvmords klinik i Odense, men dem kunne jeg godt have været foruden, for hvor mange gange var jeg der lige og snakke med dem? Hmm 2 gange højst i mit forløb med depression ud af et år! Det var godt nok selvmords klinikken, der konstaterede jeg havde en meget svær depression og fik mig på lykkepillerne, men det var bestemt ikke dem, som fik mig ud af min depression og der gik også næsten 2-3 måneder, før jeg kom på pillerne. Det var virkelig det rene kaos, må jeg sige.

Rask igen?
Jeg fik konstateret min depression som 16 årig og som sagt takket være psykologen og min far, så blev jeg rask og kom ud af sygdommen et år efter. Det var en sej og hård kamp! For hold da op hvor har jeg kæmpet meget med mig selv og gør dog stadigvæk, men det er en hård og sej kamp at komme helt ovenpå med ens selvværd igen. Det kan være mærkeligt at tænke på i dag, hvor dårligt jeg egentlig har haft det og at jeg næsten røg på psykiatrisk afdeling? Like what the fuck! Jeg kæmper derudaf og jeg vil have succes med mit liv.

Tanker og kys Chanette

12501879_204976099887575_1049918089_n(1)

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar