HVEM JEG ER

JEG VAR I ET FÆNGSEL

8. april 2016

Jeg husker det hele alt for godt. Både når jeg gik rundt, men også når jeg kom og forlod. Det er nok den dummeste beslutning jeg nogensinde har taget. Jeg gik på HG, men vidste allerede at jeg skulle på kreativ HF til august og jeg havde ikke længere lyst til at sætte mine ben på HG. Jeg droppede derfor ud og tænkte ”hey, et halvt år med musik på produktionskolen? Det lyder da ikke så slemt!”. Jeg elsker jo musik og jeg elsker at synge, men det blev godt og grundigt ødelagt efter jeg havde gået der et stykke tid. I starten virkede lærerne så søde, men til sidst var de det ikke. I hvert fald ikke på musiklinjen. Jeg var så ked af at komme hver dag. Bare det at skulle cykle 7 km (selvom det ikke er ret meget for mig) hver dag for at komme et sted, jeg hadet som bare pesten.
Når jeg trillede ind på grusstien med mine cykel, følte jeg mig fanget og når jeg var der, ville jeg helst bare væk. Endelig når jeg havde fri, kunne jeg tage min cykel og cykle hjem og det føltes ikke længere som om, jeg var i et fængsel, men nærmere ude i det virkelige liv.

Jeg skiftede fra forskellige linjer. Først gik jeg på musiklinjen (not a good choice), derefter natur og friligt (prøv at forestille jer det!) og til sidst medie. Jeg kunne godt lide de unge og jeg kunne også godt lide lærerne på natur og friluft, medie og den ene lærer på musiklinjen, der var der og jeg kom også i snak med nogle dejlige mennesker på de forskellige linjer, som helt sikkert bliver til noget en dag. Jeg følte mig dog så tit misforstået som person.

Jeg siger ikke det er et helveds sted for alle, men det var i den grad ikke min kop te.

Dagen i dag elsker jeg stadig musik. Mere end noget andet! Det er noget der holder mig oppe, når jeg mangler ord for en følelse.

IMG_4008logo
Photo by Sandra Angelina Photography

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar