HVEM JEG ER

NONFIRMERET ELLER KONFIRMERET?

24. marts 2016

Er jeg nonfirmeret eller konfirmeret? Yeah, det er det store spørgsmål i dag! Dam dam dam. (Too dramatic?).

Der sidder en masse derude, som skal konfirmeres om ikke så længe og jeg tænkte derfor, at jeg ville fortælle om dengang, hvor jeg skulle tage valget, men der var ikke det store valg at træffe, fordi jeg altid har vidst, at jeg ikke ville. I dag bliver mange konfirmeret af andre årsager end hvad der egentlig er meningen med en konfirmation. I dag bliver mange konfirmeret kun fordi de ved, at de får gaver og en stor fest, men det er jo ikke derfor, man bliver konfirmeret. Hvis man skal være helt oprigtig, så er det jo fordi, man tror på Gud, at man bliver konfirmeret, men sådan er det ikke i dag og jeg ved mange af jer derude sikkert ikke tror på Gud. Ham der altså skulle sidde oppe i himlen.

Derfor valgte jeg, at jeg ikke skulle konfirmeres. Jeg er typen, der ikke kan gøre noget, hvis jeg ikke selv kan stå inde for det. Jeg er virkelig antikrist og sådan er det. Jeg havde valget mellem at blive konfirmeret og få gaver og alt det I andre ser frem til eller også kunne jeg blive nonfirmeret og få det samme. Jeg ville bare ikke skulle i kirke.

Jeg er typen, der ikke gør noget halvt og bare fordi det er en ”tradition”, som det er blevet til, så ville jeg ikke kunne stå inde for det, fordi jeg virkelig ikke tror på Gud og på ingen måde er kristen. Jeg er heller ikke døbt, fordi min far ikke tror på Gud og han syntes mine 2 brødre og jeg selv skulle have valget, når vi engang nåede til der, hvor vi skulle konfirmeres. Der er dog ingen af os, der er konfirmeret, men jeg er glad for, at min far tænkte på den måde.

Min mor og far er døbt og min mor er også konfirmeret, men det er min far ikke. Min far var på vej til at blive det, men han er typen, der gør tingene, fordi han har lyst og ikke fordi han SKAL! Inden man bliver konfirmeret, så skal man jo dukke op i kirken et hvis antal gange og da min far fandt ud af, at det var noget han SKULLE, så stod han helt af. Min far har fortalt om det mange gange. Mest fordi at præsten så ringede hjem til hans mor dengang og forlangte at han kom, men min fars mors svar var bare ”jamen hvis han ikke har lyst, så har han ikke lyst”.

Det kunne være spændende at høre, om I skal konfirmeres og hvorfor? Også hvorfor hvis I ikke skal? 🙂

1389460_243213239349923_996261775_n(1)

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar