HVEM JEG ER

JEG ER KRÆSEN – 5 TING JEG IKKE SPISER

15. marts 2016

images

Jep jep, så fik vi også det på banen. Jeg er nemlig kræsen! Jeg ved der findes et par stykker, som også er og jeg tænkte, at jeg i dette indlæg ville dele, hvilke 5 ting jeg bl.a. ikke spiser og hvordan det er at leve som kræsen.

At være kræsen rører på det personlige. Det kan af og til være hårdt at være kræsen, fordi man hele tiden skal høre for det, men der er altså bare det, at jeg ikke kan gøre for det og det er der mange andre kræsne, der heller ikke kan. F.eks. så er det rigtig nedtur for mig, hvis man bliver inviteret ud at spise til en fødselsdag eller lignende og det så er en restaurant, der basic laver dansk mad. Så er jeg mere end på den, for der er ikke ret meget dansk mad, jeg kan lide. Buffet bryder jeg mig heller ikke særlig meget om, fordi det ikke er så fedt for en kræsen person som mig, at vise andre på den måde, hvad jeg kan lide og ikke kan lide.

Jeg ved når I læser listen med ting, jeg bl.a. ikke kan lide, så vil I nok tænke ”wow, hun er kræsen”, men sådan er det at være det. Der er mange ting, man ikke kan lide og det er mega ærgerligt! For tro mig, jeg ville ønske jeg kunne spise rigtig mange ting, som I måske kan, men det er desværre ikke lige sagen.

Men nu til de 5 ting jeg ikke bryder mig om!

1. Sandwich! Noget som mange elsker og synes er så nemt, hvis man lige skal sørge for en nem frokost til en stor forsamling. Jeg bryder mig virkelig ikke om sandwich! Grunden til det er fordi, jeg ikke bryder mig om koldt kød eller generelt pålæg.

2. Fisk! Jeg har smagt fisk før. Jeg har smagt laks, men nok ikke den gode slags, fordi det smagte virkelig ikke særlig godt og så bryder jeg mig ikke om lugten. Jeg har hørt man siger, at hvis en fisk er frisk, så lugter den ikke, men så har jeg altså aldrig stødt på en frisk fisk 😀

3. Kylling! Jeg har det problem med kylling, at det for mig enten smager kedeligt, ligemeget hvad man så end gør ved det og så synes jeg også, det bliver noget tørt snask inde i min mund. Jep, lækker forklaring!

4. Tarteletter! Jeg er seriøst blevet skræmt fra vid og sans hvad angår tarteletter. Det var da jeg var lidt mindre, der var min far, min ældste bror og jeg i et Danland et sted i Jylland. Vi skulle en dag finde noget at spise og vi fandt derfor en netto, som havde det billigste fyld og de billigste tarteletter og det smagte virkelig ikke godt! Selv min far som ikke er kræsen, syntes det var slemt, men det var også det billigste af det billigste vi fik fundet. Jeg har siden da smagt tarteletter fornylig, men jeg bryder mig stadig ikke om det.

5. Bananer! Jeg er typen, der elsker frugt. Både jordbær, vindruer, æbler, ananas, blommer og nærmest alt frugt der findes, men lige bananer er ikke et hit ved mig. Det er både smaske lydene, der hører med, når man spiser dem og også selvfølgelig smagen. Nope, det fungerer bare ikke i min mund.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar