HVEM JEG ER

MIN ANGST

28. januar 2016

Jeg ved, der er en del mennesker, som lider af angst og hos nogle er det værre end andre. For at få lidt mere fokus på det, tænkte jeg, jeg ville fortælle i dette indlæg, hvad jeg egentlig har angst for.

1. Jeg har bl.a. angst for at handle ind. Altså, ikke så meget det med at gå rundt i butikken og lægge de varer ned i kurven, som man skal bruge, men mere det med at skulle betale. Jeg er nervøs for at taste forkert, om jeg nu får kortet hurtigt op, om folk de står og venter bag køen for længe, hvad hvis der ikke er nok penge på osv. Alle sådan nogle tanker kommer i mit hoved, når jeg skal købe enten kun en ting eller flere. Jeg har egentlig altid haft det sådan. F.eks. hvis jeg som lille ville have noget slik, så havde min far nogle gange den regel, at så skulle jeg selv gå op og købe og selvom jeg har gjort det rigtig mange gange, så bliver jeg ikke mere vild med det.

2. Jeg har angst for at møde nye mennesker. Denne her er virkelig mærkelig! Jeg har angst for at møde nye mennesker, men jeg kan godt lide at møde nye mennesker. Inden jeg kommer til et nyt sted. Det kunne f.eks. være min kærestes familie, så tænker jeg ”ej det bliver godt at møde nogle nye mennesker og de er sikkert søde”, men derefter strømmer der tanker ind som ”hvad hvis jeg laver fejl og hvad hvis de ikke kan lide mig?” eller ”hvad hvis de synes jeg er virkelig mærkelig” og det ender altid med, at jeg bliver mere stum, fordi jeg punker mig selv.

3. Jeg har angst for at være alene. Jeg kan godt lide at være alene nogle gange, hvor jeg sidder med en skål chips og sodavand og ser en rigtig tøsefilm, men det har jeg ikke brug for i mere end 5 timer måske, så bliver jeg ked af det og trist. For jeg har ikke særlig mange venner, så jeg kan godt føle mig lidt som Palle alene i verden og så bliver jeg ude af den og kan ikke rigtigt finde ro, før jeg får ringet til en eller min kæreste f.eks. kommer hjem.

4. At være omringet af mange mennesker! Jeg kan godt lide at være sammen med folk, men hvis det er mere end 4 personer, så bliver jeg utilpas og kan mærke en form for frustration og panik indeni. Ikke fordi, jeg ikke kan lide alle dem jeg er i rum med. Dem har jeg skam intet imod! Det kan bare godt blive for meget og så har jeg brug for at få noget luft inden, jeg føler mig total ude af kontrol.

5. Jeg har angst for edderkopper!! Eller definere angst. Jeg kan bare ikke lide dem overhovedet. Jeg tror, hvis min kæreste kastede en på mig, så ville jeg begynde at græde. Jeg kan ikke slappe af, hvis jeg kan se en i samme rum som mig selv. Den skal bare væk og det kommer den for det meste også :D.

12646722_1012873345472456_366905958230398017_o

Photo by Sandra Angelina

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Rikke 28. januar 2016 at 11:30

    Det med edderkopper er der vist mange der har en fobi overfor.
    Men de andre ting du nævner… Måske en ide at forebygge, i stedet for at frygte. Tjek inden indkøb at der er nok penge på kontoen. Og dem du skal møde/ besøge, der er det måske godt at have en med. Eks. at kunne støtte sig op ad din kæreste.
    Tror bare det handler om at man/ du er nervøs for ikke at slå til.
    Men rigtig godt og ærligt indlæg.

  • Svar Rikke 28. januar 2016 at 11:30

    Det med edderkopper er der vist mange der har en fobi overfor.
    Men de andre ting du nævner… Måske en ide at forebygge, i stedet for at frygte. Tjek inden indkøb at der er nok penge på kontoen. Og dem du skal møde/ besøge, der er det måske godt at have en med. Eks. at kunne støtte sig op ad din kæreste.
    Tror bare det handler om at man/ du er nervøs for ikke at slå til.
    Men rigtig godt og ærligt indlæg.

  • Skriv kommentar

    Videre til værktøjslinje