HVEM JEG ER

BARNDOMSMINDER – JEG GÅR I BARNDOM

21. januar 2016

Forleden dag da jeg lå i min seng, kom jeg til at tænke på alt det, jeg brugte min tid på som lille og hvor hyggeligt det var! Jeg kom til at tænke på det fordi, jeg inden jeg gik i seng, hørte musik med MGP deltagere som Razz, B-boys og alle dem der som I sikkert også kender til, hvis i er 90’er børn. Jeg gør det stadig den dag i dag fordi, jeg hygger mig med det og det bringer mig på en måde tilbage til dengang, man var barn og jeg synes kun det er en god ting, at holde fast i lidt af ens barnlige side.

Jeg kan huske, jeg var medlem af Razz fanklub! I ved ham der med ”Kickflipper”?. Altså, han var jo så populær! Det samme blev B-boys også, da de kom frem et år efter. Jeg kan huske min favorit fra B-boys, var Mathias! Wow altså. Måske nogle af jer kan huske de koncerter, der hed ”Åh Abe”, hvor hver mgp vindere i top 3 optrådte. Jeg kan huske, jeg fik øjenkontakt med Mathias, hvor han blinkede til mig og jeg kan huske, jeg var helt oppe og køre på grund af det. Når jeg tænker på det nu, er det bare sjovt. Jeg var vist 9 eller sådan noget. Det er gode minder i den grad!

Eller hvad med dengang man legede med Bratz dukker, Polly Pocket og Barbie dukker? Jeg gjorde i hvert fald! Jeg elskede ikke Bratz dukkerne på grund af deres store hoveder, næh. Jeg elskede at lege med dem og se deres film fordi det handlede om mode og jeg kan huske min favorit var Jade. Sjovt nok fordi hun var den mest modebevidste af dem alle. Eller Polly Pocket som var en lyshåret pige og hendes tøj var lavet af gummi. Det var vildt sjovt! Jeg ser derfor stadigvæk de gamle film med Bratz eller Barbie, hvis jeg har lyst og lige vil falde tilbage. For at være ærlig, så kan jeg godt lide det.

I dag sælger man de dukker, som kaldes ”Monster High” og jeg kan sige så meget, at hvis jeg havde været et barn, så havde jeg da helt klart haft et par stykker af dem! Jeg har allerede spillet til Playstation 3 med dem og har set lidt af deres film også. Jeg synes det er SÅ hyggeligt og det er ikke noget, jeg er pinlig over.

Har I nogle gode minder fra jeres barndom og ellers hvilke? 🙂

PicMonkey Collage

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar