LÆR MIG BEDRE AT KENDE

SOCIALFOBI – HVORFOR MIG?

I et lidt tidligere indlæg fortalte jeg om det med at gå fra og være populær til ikke og være det og det bygger jeg lidt videre på, dog bare med et andet emne. Nemlig: Socialfobi.

Socialfobi er noget jeg lider af og bl.a. også derfor jeg ikke kan få venner så nemt mere. Derfor sker der også det, at hvis jeg oppe i skolen eller andre steder, føler mig udenfor eller lignende, så går socialfobien amok og så vil jeg helst bare væk fra situationen. Det værste er, at det eneste der hjælper i disse situationer, er at komme væk. Jeg har prøvet, fordi jeg er så stædig, at blive i situationen, men jeg får det faktisk bare værre af det.

Forestil dig det. Du sidder i en gruppe af 10 personer og pludselig føler du dig utilpas, fordi du føler du ikke er god nok. Dit hjerte begynder at banke, du får det varmt og til sidst kan det udvikle sig til, at du får tårer i øjnene og ikke kan styre dem.

Grunden til at jeg har udviklet socialfobi, er fordi, som jeg skrev i det andet indlæg, at jeg var vant til at være den populære pige og pludselig gå fra det og til at bare blive droppet af så mange og ikke være det mere, det er hårdt. Plus, på grund af andre personlige ting er mit selvværd ikke helt i top.  Fordi man danner tanker som ”hvad pokker er der galt med mig?” og ”det er din egen skyld Chanette”. Det er virkelig hårdt at tænke, fordi jeg for det meste ikke synes, det er min egen skyld. Jeg tænker socialfobi handler meget om, at man er bange, men samtidig bare gerne vil snakke med alle og det er bare ikke så nemt.

Jeg lader det dog ikke ødelægge alting for mig, for jeg deltager i sociale ting, fordi jeg ikke vil lade det stå i vejen for mig, men jeg er lidt ødelagt bagefter, fordi man bruger mange kræfter på en måde. Det er lidt svært at forklare det hele og jeg ville ønske det ikke var en del af mig, men jeg arbejder med det og jeg håber det måske forsvinder en dag.

IMG_6962

Photo by: Sandra Angelina Photography

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LÆR MIG BEDRE AT KENDE