Lækkert herremode til Mænd!

At have brug for en pause

For 4 år siden var jeg uheldig at ryge ind i en depression. Jeg fik konstateret hos en selvmordsklinik (yeah så langt ude har jeg været) at jeg havde en MEGET svært depression. Jeg er ikke bange for at fortælle folk at jeg har haft en depression, men jeg siger det heller ikke eller snakker om det, fordi jeg vil have folk skal have ondt af mig. Nej, jeg nævner det lige nu på bloggen for at fortælle dig derude, der måske sidder med en depression, at jeg ved hvordan det er. At have en depression er ikke nemt og man orker ikke rigtig noget og man er ked af det hele tiden og man føler folk kigger på en, selvom de ikke gør. Tro mig! Det er den klammeste følelse jeg har haft nogensinde. Jeg har den heldigvis ikke mere og jeg er kommet ud af min depression.

Selvom jeg er kommet ud af min depression så på grund af min fortid, som jeg ville ønske havde været anderledes, så har det stadig påvirket mig den dag i dag. Jeg har fået det der hedder ”socialfobi”, hvilket vil sige jeg i små sammenhænge, men hvor man er 10 personer f.eks. Der kan jeg få det dårligt over nogen gange. Jeg kan få det varmt, mit hjerte banker rigtig hurtigt og jeg kan mærke tårene presser sig på og det gør at jeg har nogen gange brug for en pause, hvis man kan kalde det det? Jeg har rigtig svært ved at åbne mig og jeg kan ikke så let finde ud af og få venner længere, men jeg sparker mig selv bagi for at føre en samtale med nye mennesker og for at jeg kan danne nye bekendtskaber. Men fuck det er svært!

Jeg startede på HF VUC KREA d. 17 august og jeg har haft en sygedag indtil videre, men jeg var ikke syg. Jeg havde bare brug for en pause af en eller anden grund, fordi det er lidt overvældende for mig og jeg kæmper virkelig.
Jeg skal skrev længere oppe at jeg ville ønske, de ting der var sket før i tiden, ikke var sket og det lyder meget negativt, for mange vil sige ”det har bare været med til at gøre dig til den du er nu” og det ved jeg godt, men jeg ville ønske at de ting aldrig var sket, for mange ting er ødelagt for mig på grund af det og det er ting, som er svære at leve med, men som jeg er nødt til, fordi det fortalte min psykolog mig dengang og jeg forstår godt hvorfor.

Jeg er ikke typen, der stoler på alle længere.. langt fra! Jeg har stadig hjertet med mig og jeg vil alle det bedste, men jeg kan ikke længere danne så hurtige venskaber som andre kan, fordi jeg er blevet svigtet og har mistet mange venner. På de her 10 år har jeg mistet 10 venner og det er jeg rigtig ked af, for jeg var ikke skyld i noget af det. Nogen af dem smed mig væk, fordi de bare ikke gad mig mere og det er rigtig hårdt i længden, når det bliver ved.

Så til dig derude! Hvis du har en depression, så ved jeg hvad du går i gennem og jeg ved det er fucking svært. Det er det sværeste jeg nogensinde er kommet igen, men jeg står her stadig og jeg har lyst til at leve den dag i dag 🙂 Det kan også ske for dig!

10363690_10206964428900990_7658454976679471582_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækkert herremode til Mænd!